- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
168

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Neergaard, Tønnes Christian Bruun, 1776-1824, Godsejer - Neiiendam, Nicolai Anders, f. 1865, Skuespiller - Nelle, Conrad, -1627-, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sønderjylland. 1804 giftede han sig i Wien med Therese Louise
Bernhardine Baronesse af Monnagetha og Lerchenau. En stor Del
af sin Levetid tilbragte han i Paris og paa Rejser omkring i de
evropæiske Lande, deriblandt Spanien og Rusland. N. havde mange
videnskabelige og kunstneriske Interesser; navnlig drev han
mineralogiske Studier og rejste bl. a. i Alperne med Naturforskeren
Dolomieu og senere i Spanien og Italien med Mineraloger og
Tegnere. Efterhaanden samlede han sig betydelige Samlinger,
baade af Kunstsager og Mineralier. Ved alt dette brugte han
mange Penge, saa at hans Godsindtægter ikke forsloge, og da han
havde anvendt meget paa et stort fransk Rejseværk over
Norditalien, hvoraf 2 Bind udkom (1812 ff.) med 100 ikke overdrevent
heldige Kobbere af Debucourt, og dette ingen Afsætning fik, var
hans Formue omtrent ødelagt ved hans Død, der indtraf i Paris
14. Jan. 1824. Foruden Afhandlinger i danske og udenlandske
Tidsskrifter, især vedrørende Naturvidenskaberne og de skjønne
Kunster, har han (i Paris) udgivet flere Bøger paa Fransk, deriblandt
en Dagbog over Dolomieus sidste Alperejse (1802).

Erslew, Forf. Lex.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.

E. Gigas.


Neiiendam, Nicolai Anders, f. 1865, Skuespiller. N. er født
i Kjøbenhavn 21. Marts 1865, Søn af Slagtermester Anton N. og
Dorothea Marie f. Andersen, arbejdede i sin Faders Profession, men
kom i 1892 paa det kongl. Theaters Elevskole og debuterede paa det
kongl. Theater 19. Nov. 1893 som Prinsen af Godthaab i
«Kjærlighed ved Hoffet». Efter at være overgaaet til Dagmartheatret 1895
brød han først ret igjennem som Niels Lykke i «Fru Inger til
Østraat» og fik snart et betydeligt Repertoire i det højere Drama,
bl. a. Nemours i «Ludvig XI», Skriftefaderen i «Ridder Bengts
Hustru» og Mester Heinrich i «Klokken, der sank». Han ægtede
17. April 1897 Skuespillerinden Ebba Kaja Jonna Collin (f. 6. Juni
1872), Datter af Forfatteren Edgar C. (IV, 61). Hun frekventerede
det kongl. Theaters Elevskole fra 1888, debuterede 8. Sept. 1892
paa Dagmartheatret som Helene i «Fjældmennesker» og har senere
virket her, særlig i Soubrettefaget.

Edgar Collin.


Nelle, Conrad, –1627–, Officer. Han, der 1623 nævnes som
Major i den nedersachsiske Kredshær, hvervede 1625 et
Rytterregiment for Christian IV. Dette Regiment overlod Kongen en
Tid til Hertug Christian af Brunsvig, og N. deltog 1626 i dennes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free