Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nebelong, Niels Sigfred, 1806-71, Arkitekt - Neckelmann, Ludvig Conrad, 1784-1865, Borgmester, historisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opgaver, som han med sin praktiske og sunde Sans og sine solide
tekniske Kundskaber fuldt ud evnede at løse, fik han i Gjenopførelsen
af Viborg Domkirke, begyndt 1863-64, først fuldført efter hans
Død, en Opgave, som stillede større kunstneriske og arkæologiske
Fordringer, end han med sin Uddannelse var i Besiddelse af; man
maa fuldt anerkjende den Respekt og Alvor, hvormed han tog fat
paa Opgaven, hans Livs Hovedværk, og det er ikke hans Skyld,
at Resultatet ikke er blevet saa fuldkomment, som det kunde være.
Skylden er Tidens, som endnu ikke var naaet til det Syn paa
Restavrationer af Fortidens monumentale Mindesmærker, som det
blev en senere Periodes Lod at kunne gjennemføre.
N. var første Gang gift med Anna Marie Christine f. Eriksen,
Datter af Skibsfører E., men hun døde efter et Aars Ægteskab
1832; anden Gang (1843) med Constance f. Horn (f. 1825), Datter
af Kancelliraad, Birkedommer Carl Tobias H. (f. 1790 d. 1863) og
Sophie Caroline f. Wilhjelm (f. 1801 d. 1851). Han døde i
Kjøbenhavn 9. Okt. 1871.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Erik Schiødte.
Neckelmann, Ludvig Conrad, 1784-1865, Borgmester, historisk Forfatter,
er født i Æbeltoft 28. Maj 1784. Hans Fader var
Generalmajor Johan Frederik N., Moderen Frederikke Gabrielle f.
v. Wedderkop. N. blev Student fra Fredericia Skole 1800, juridisk
Kandidat 1804 og studerede derefter i Kiel. 1805 blev han Avditør
ved det slesvigske Infanteriregiment, 1810 Byfoged i Randers samt
Herredsfoged i de dermed forenede Jurisdiktioner (indtil 1814
Hovlbjærg og Galten Herreder, 1814-19 Nørhald og Støvring Herreder)
og 1819 tillige Borgmester. N. tog sig ivrig af den By, han
saaledes fik anvist til Virkekreds, og da han tillige havde megen
historisk Interesse, kom han snart ind paa Studier i Randers gamle
Raadstuearkiv. I 1830 skrev han en «Udsigt over Randers
Kjøbstad», og i 1833 paabegyndte han en «Randers Kjøbstads
Beskrivelse», af hvilken dog kun udkom den almindelige Del indtil 1448
og en Afhandling om Fiskeriet i Randers Fjord. Ogsaa til sit
Skrift «Om Kommunevæsenet i Danmark» (1836) har han benyttet
Oplysninger fra Randers Tingbøger. Af Interesse for Byens
Opkomst fremkom han i 1832 med et noget fantastisk «Forslag til
Pramfart mellem Limfjorden og Gudenaa». – N. var i 1831 bleven
Justitsraad, og hans Embedsvirksomhed og Duelighed vare ofte blevne
hædrende omtalte af Kongen og Kancelliet. Men han blev nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
