- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
142

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nathanson, Mendel Levin, 1780-1868, Kjøbmand, nationaløkonomisk Forfatter, Bladredaktør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slutningen af 1858, men efter adskillige Omskiftelser overtog han, som
1860 havde faaet Titel af Etatsraad, den igjen i April 1865. Da
vare dog hans Kræfter udtømte, den høje Alder gjorde ham det
umuligt at udføre det anstrængende daglige Arbejde, og allerede i
Jan. 1866 trak han sig tilbage. Hans sidste Aar vare ikke saa
lykkelige, som han havde fortjent dem. Han døde 6. Okt. 1868
og blev, under stor Deltagelse fra alle Sider, begravet fra sin kjære
Drenge-Friskole.

M. L. Nathanson, Hofraad D. A. Meyers Levnet.
G. Siesby, M. L. N. (1845).
Kal. Danmark 1887.
Erslew, Forf. Lex.

C. St. A. Bille.

– Til Belysning af Pengevæsenets, Finansernes og Handelens
Tilstand og Udvikling har M. L. Nathanson udfoldet en meget
omfangsrig litterær Virksomhed. Han havde allerede 1813 henledet
Opmærksomheden paa sig ved en (anonym) «Forerindring» til Høsts
Oversættelse af Lueders Skrift om Jødernes Forædling, i hvilken han
gav en fortræffelig, kort Oversigt over den danske Handelshistorie
i 25 Aar, ligesom der i hans 3 Aar senere udgivne Skrift om
D. A. Meyer findes adskillige Bemærkninger om Pengevæsenet.
«Forerindringen» blev velvillig modtaget og var medvirkende til,
at der gaves ham Adgang til Arkiver, og at han i en Aarrække
kom til at skrive Indledningerne til de handelsstatistiske
Tabelværker. Han udgav senere «Danmarks Handel, Skibsfart, Penge-
og Finansvæsen fra 1730-1830)) i 3 Bind og flere andre Skrifter,
men hans Hovedværk er: «Historisk-statistisk Fremstilling af
Danmarks National- og Statshusholdning fra Frederik IV’s Tid indtil
Nutiden», der udkom i 1. Udgave 1836, i 2. 1844.

Hans Skrifter vidne om den store Flid, hvormed han har
samlet et ikke tidligere foreliggende Materiale, men de lide under
den Mangel, at han ikke altid i tilstrækkelig Grad har ordnet og
systematisk bearbejdet dette Materiale. En væsentlig Betydning
har det, særlig for Finans- og Bankhistorien, at N. i Følge sin
Stilling som Associé i Firmaet Meyer & Trier ikke alene havde
erhvervet sig en fortrinlig praktisk Indsigt i disse Ting, men at
han i Skildringen af sin egen Tid staar som den, der baade
kjendte Sagerne af Øjesyn og endog havde taget personlig virksom
Del i flere af de vigtigere Finansoperationer. End videre havde
han, skjønt han savnede videnskabelig Uddannelse, dog et godt
Kjendskab til sin Tids Nationaløkonomi (han har bl. a. oversat
Murhards «Handelens Theori og Politik»). Ved Siden af megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free