Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansen, Hans, 1598-1667, Borgmester og Præsident
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa selve Stændermødet var han en af Borgerstandens
Ordførere, men navnlig var han Sjælen i Forhandlingerne mellem den
og Gejstligheden, særlig dennes Leder, Biskop Svane, og det første
Udslag af disse Forhandlinger blev Forbindelsen imellem de 2
Stænder af 15. Sept. under Kjøbenhavns Frihed, som det hed.
26. Sept. stod han i Spidsen for det Udvalg, der overbragte Kongen
en Række Reformforslag fra Borgerstanden, især angaaende
Lensvæsenet. Men ved Siden heraf var han indviet i Kongens langt
videre gaaende Overvejelser, og til ham og Svane var det
egenhændige Brev rettet, som Frederik III undertegnede 26. Sept., og
som viser os en Sammensværgelse med Kongen som dens Hoved,
H. N. og Bispen som dens Medvidere og med Arveregeringens
Indførelse som Maal. Travl blev hans Virksomhed i de følgende
Dage. Det var Agitatorens Kraft, han nu udfoldede, og han
anvendte den over for Enkeltmand, der hemmelig skulde vindes, som
over for Forsamlinger, der skulde drives frem til Handling. Hans
store Bedrift blev den ildfulde Tale, ved hvilken han 8. Okt.
bevægede Borgerstanden til at tiltræde det Tilbud til Kongen om
Arveriget, som lige i Forvejen var vedtaget af Kjøbenhavns
Magistrat. 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte
Sammenstød med Rigsraaden Otte Krag, hvor han over for dennes Trusel
om Blaataarns Fangerum pegede paa Frue Kirkes Stormklokke, der
kunde kalde Stadens Borgere til blodig Kamp for Konge og
Privilegier mod Adelens Herredømme. Og i alt, hvad der fulgte paa i
de nærmeste Dage, Møderne med Rigsraadet og med Kongen,
Stænderudvalget, som samledes 14. Okt. og vedtog Haandfæstningens
Ophævelse, og dennes Overlevering til Frederik III d. 17., var H. N.
en af de selvskrevne Hovedmænd og Hovedtalere. Og da
Arvehyldingen d. 18. fejredes med et Gilde paa Slottet, var han
Kongens omtrent mest fejrede Gjæst-, ramt af Vinens Magt maatte han
fjærne sig i Stilhed og ledsages til sin Vogn.
Med Arveregeringen kom Enevælden. Det Spørgsmaal rejser
sig, hvorledes H. N. har stillet sig til dette Resultat. Sikkert tør
man gaa ud fra, at saaledes har han ikke villet det fra
Begyndelsen. Lige fra det første Øjeblik, da han gjorde sig til Talsmand
for Arveregeringen, havde han sat denne Forandring i Forbindelse
med Opretholdelsen af Kjøbenhavns ham saa dyrebare Privilegier,
og disse Privilegier indesluttede Stadens Rigsstandsværdighed og
forudsatte Stændermøder som en Indskrænkning af Kongemagten.
Men hvorledes hans Tankegang har udviklet sig, om han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
