Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Møsting, Johan Sigismund, 1759-1843, Gehejmestatsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjennemførtes med alt for megen Vaklen og med de urette Agenter.
Værre var det imidlertid, at en stor Del af de Penge, der kom
ind ved disse Laan, anvendtes paa utilbørlig Maade. M. burde
have lagt al Vægt paa at hindre, at Millioner udlaantes, delvis
foræredes, til de Kongen og Hoffet nærstaaende, og i det hele paa
at indskrænke det uheldsvangre Gratifikationssystem. Men han var
til Tider selv direkte Mellemmand her, endog for meget betydelige
Summer. Dog mest maa det bebrejdes M., at selve Finansstyrelsen
vedblev at være et Kaos. Der affattedes Budgetter og aflagdes
Regnskaber nok, men det var stumpe- og stykkevis, en gjennemført
Orden og Ordning i det hele Kasse- og Skuffesystem manglede,
og næppe har man nogen Sinde under hans hele Styrelse haft en
virkelig samlet Kundskab om Statens Indtægter og Udgifter. Hertil
kom et gjennemført Hemmelighedskræmmeri, der var til Skade for
alle Parter. Kun i selve det Aar, M. gik af som Finansminister,
meddelte han i et Tidsskrift nogle Forsvarsbemærkninger om sin
Finansstyrelse, men de vare baade reelt og formelt kun lidet
udtømmende og tilfredsstillende. Trods Statens vanskelige Aar i
1820ernes Landbrugskrise er det sandsynligt, at M. ved at have
staaet mere imod Hoffets, Dignitarernes og Ansøgernes Krav og
ved med fast Haand at have gjennemført Orden i Finanserne
kunde have efterladt sig en Statskasse med nogenlunde gunstig
Balance. Nu blev dette ikke Tilfældet. Man kan antage, at under
M.s Styrelse blev Finansernes Status efter Aaret 1815 forringet med
mindst 2 Mill. Rbdl. aarlig.
Dette var saa meget mere beklageligt, som der i den samme
Periode kun anvendtes overmaade lidt til Reformer. M. var i det
hele ingen Reformernes Mand. I sine forskjellige ledende Stillinger
havde han ogsaa en stor Del af den almindelige indenrigske
Styrelse under sig, men der blev kun foretaget lidet almennyttigt paa
Landbrugets, de øvrige Næringsvejes, Kommunikationernes eller
andre lignende Omraader. Det var hos Kommercekollegiet, man
nu og da traf Ønsker om Frihed og Fremskridt, men dette
Kollegium modarbejdedes ogsaa som Regel af de andre Kollegier. –
Under den Episode, der i 1826 endte med Standsningen af A. S.
Ørsteds videnskabelige Forfatterskab, stod M. paa Kaas’ Side, mod
Ørsted.
M. havde, som sagt, en høj Stjærne hos Kongen, og hans
Indflydelse var stor. Han benyttede denne til, saa vidt muligt, at
sætte sin Vilje igjennem. Beskylde nogle ham for Indolens, siges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
