- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
110

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørch, Otto Andreas Lowson, 1828-78, Konkyliolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling, som han beholdt indtil sin Død, bragte ham dog mange
Skuffelser. Dels blev der kun tilstaaet ham et ringe pekuniært
Vederlag, dels stod han i et Afhængighedsforhold, der ikke
harmonerede med den videnskabelige Anseelse, han nød uden for
Universitetet. For en Del skyldtes dette vistnok Ejendommeligheder
i hans eget Væsen. Han var i flere Retninger en Særling, i høj
Grad distræt, fuld af Fantasier og en indesluttet Natur, som Livet
havde gjort mistænksom; men inderst inde var han en ædel, fin
Natur, uegennyttig og tjenstvillig. – Som Artskjender paa sit
specielle Omraade havde han evropæisk Berømmelse, og han blev som
saadan ofte benyttet af fremmede Musæer og store Privatsamlere,
hvilket medførte, at han ofte maatte rejse til Udlandet. I de
senere Aar af sit Liv led han af Lungetuberkulose, og det var
forgjæves, at hans Venner i Begyndelsen af 1878 satte ham i Stand
til at foretage en Helbredsrejse til Syden. Han døde paa Rejsen
i Nizza 25. Jan. 1878 (ugift). Han var Medlem af en Række
udenlandske videnskabelige Selskaber og udnævntes 1868 til Dr. phil. af
Universitetet i Gøttingen.

M.s Forfattervirksomhed er ret betydelig, i det Antallet af
hans Publikationer er over 100. For største Delen er det dog
kun mindre Afhandlinger, der, paa en enkelt Undtagelse nær, alle
omhandle malakologiske Æmner. Blandt de af M. forfattede
Konkyliekataloger maa specielt nævnes den store Katalog over Grev
Yoldis Samling (1852-53), et Arbejde, der endnu ofte benyttes.
Blandt hans øvrige Skrifter fortjene følgende at fremhæves: «Review
of the Vermetidæ» (1861-62), «Matériaux pour servir à l’histoire
de la famille des Janthines» (1860), «On the homology of the buccal
parts of the mollusca» (1865), «On the systematic value of the
organs, which have been employed as fundamental characters in the
classification of mollusca» (1865), «A descriptive catalogue of the
Scalidæ of the Westindia Islands» (1876), end videre en Række
favnistiske Arbejder, bl. a. over Danmarks, Færøernes, Islands og
Grønlands Bløddyr, og endelig «Revisio critica Serpulidarum, et
Bidrag til Rørormenes Naturhistorie » (1863). Mange af M.s
Afhandlinger ere at betragte som Forarbejder til et planlagt stort
Værk: «Genera et species molluscorum», men det lykkedes ham
ikke at fuldføre dette, og hans efterladte, meget omfangsrige
Manuskript dertil foreligger i saa ufærdig Form, at det næppe vil kunne
benyttes af nogen anden.

J. Collin, O. A. L. M. (1878).

Jonas Collin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free