- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
108

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mønster, Peter Hans, 1773-1830, Biskop - Mønter, Jørgen, + 1556, s. Kock (IX, 320).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afhandlingen blev trykt i et saa farligt Selskab som Bruuns Artikler. –
1800 rejste han som Lærer for en Søn af Generalkrigskommissær
Ewald til Cette, hvor denne var bleven ansat som Konsul. Hans
Elev døde; men da Ewald i Kongens Ærende rejste til Genua,
bestyrede M. Konsulatet, der dels paa Grund af strænge
Karantæneforhold, dels ved Krigen mellem Danmark og England
frembød mange Vanskeligheder. Han kom hjem 1801, blev atter Lærer
ved sin gamle Skole og 1803 Inspektør. Som saadan indførte han
en methodisk Gymnastikundervisning. Om denne og Svømningen
har han skrevet et Par Afhandlinger. Hans Virksomhed
paaskjønnedes af Efterslægtselskabet, der optog hamw som Medlem. 1805
blev han Sognepræst for Gyrstinge og Flinterup paa Sjælland. Han
ægtede 1806 Frederikke Sophie Fleischer (f. 1789 d. 1848), Datter af
Fuldmægtig Søren F. 1807 blev han Amtsprovst for Sorø Amt,
hvor han og Stemann i god Enighed udfoldede en betydelig
Virksomhed. 1813 blev han Sognepræst for Ringsted og Benløse.

1819 blev han Medlem af den Kommission, der skulde gjøre
Forslag til den indbyrdes Undervisnings Indførelse paa Landet og
i Kjøbstæderne. Han sluttede sig her helt til Abrahamson (I, 64) og
deltog i Forslaget om, at Methodens Indførelse skulde befales. Dette
skete vel ikke; men M. havde aldeles vundet Kancellipræsident
Kaas, og han fik en betydelig Indflydelse paa de Forholdsregler,
hvorved den indbyrdes Undervisning i de følgende Aar søgtes
indtrængt i saa mange Skoler som muligt. Sammen med Abrahamson
forfattede han det store Værk: «Om den indbyrdes Undervisnings
Værd og Væsen» (I-III, 1821-28). Det kostede dog megen Møje
at faa Subskribenterne paa den 1. Del til ogsaa at kjøbe de senere.
Da der rejste sig Modstand mod Methoden, var han dens ivrige
Forsvarer. Han har ogsaa forfattet de bekjendte Tabeller (1822),
der længe efter, at det meste af Methoden var gaaet af Brug, endnu
anvendtes i Skolerne, og som just ikke vidne om, at han har haft
det bedste pædagogiske Greb. En anset gejstlig Mand, der vilde
være Talsmand for Kongens og Abrahamsons Planer maatte saa
meget mere paaskjønnes, som der kun var faa af hans Standsfæller,
der ikke nærede mere eller mindre Uvilje mod dem. M., der
1826 havde disputeret for den theologiske Doktorgrad, udnævntes i
Nov. 1829 til Biskop i Aarhus, men døde allerede 31. Juli 1830.

J. Møller, Nyt theol. Bibl. XVIII, 357 f.
Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Mønter, Jørgen, d. 1556, s. Kock (IX, 320).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free