Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Poul Martin, 1794-1838, Digter og Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den i «Eivind Skaldaspilder», tydeligere i de lyriske Digte. Hans
Sorg har her skaffet sig Luft enten gjennem grovkornede
Spydigheder som i «Torbisten og Fluen» eller vemodsfulde Længselssuk
som i «Den gamle Elsker». Digtet «Den ubekjendte» («Søde! sig,
hvornaar jeg dig skal finde»), der er indlagt i «En dansk Students
Æventyr», hører maaske ogsaa til denne Periode af hans Liv.
I Sept. 1818 forlod M. Espegaard og tog Ophold i Kjøbenhavn.
Den Baggesen-Oehlenschlägerske Fejde var netop den Gang naaet
til den afgjørende Krise. Det er i den nysnævnte Maaned, at
Baggesen i sin Fortale til den samlede Udgave af «Breve til Adam
Oehlenschläger» retter en højtidelig Formaning til den studerende
Ungdom om at frigjøre sig for sin Forblændelse af den herskende
Smagsretning (Romantikken) og dømme mellem ham og
Oehlenschläger. M. styrtede sig paa Hovedet ind i Striden. Han var
med til paa Møhls Værelse at underskrive den bekjendte latinske
Udfordring til Baggesen, og han var den, der (o. 1. Okt.), sammen
med Flor, overbragte Baggesen Udfordringen i hans Bolig i
Brolæggerstræde. I «Forsøg til et Himmelbrev i Grundtvigs nye
historiske Smag» (Dec. 1818) parodierede han denne Forfatters
grovkornede, pathetiske Stil i hans Indlæg i Striden, og i «Om Jenses
Lidenhed» (Febr. 1819) bruger han Baggesens bekjendte Digt «Da
jeg var lille» som Hylster om et hensynsløst Angreb paa dets
Forfatters Karakter. I Digtet «Fuglenes Konge», der rimeligvis ogsaa
stammer fra denne Tid, har man ligeledes villet finde Hentydninger
til Forholdet mellem Baggesen og Oehlenschläger.
I 1819 stilnede Fejden af, men i M. blev det ikke stille.
Trods overgivne Indfald og flygtige erotiske Anfald sad Smerten
fra hans første Elskovssorg dog endnu i hans Sind. Dertil kom
Ungdomslængselen ud over Hjemmets snævre Grænser (jvfr. Digtet
«Farvel, min velsignede Fødeby»), maaske ogsaa en Trang til at
samle sig sammen ud af det spredende Kammeratliv. Saa forlod
M. 1. Nov. 1819 Danmark som Skibspræst paa en af det asiatiske
Kompagnis Kinafarere (jvfr. hans «Optegnelser paa Rejsen til Kina»).
Skibet anløb Kapstaden, hvor han havde et af sine lettere erotiske
Anfald, der gav Anledning til Sonetten «I Løvens Fødeland en
Jomfru pranger». Rejsen gik videre over Batavia, Manila, hvor
rimeligvis «Glæde over Danmark» er skrevet, til Kanton. Efter
4 Maaneders Ophold afsejlede Skibet igjen; 14. Juli 1821 laa
Kinafareren atter paa Kjøbenhavns Red, og allerede næste Dag var M.
med nogle Venner ude i Furesøens Skove. Fra Rejsen stamme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
