Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Peder Ludvig, 1814-65, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanneworff (f. 1792 d. 1856). Han er født i Aalborg 18. April 1814 og
blev 1832 Student fra sin Fødebys lærde Skole. Først hørte han
medicinske, derpaa theologiske Forelæsninger og studerede paa
samme Tid Æsthetik. Fra 1834-37 var han Alumnus paa
Regensen og fra 1838-39 paa Elers’ Kollegium. Han, der i denne
Periode var stærkt paavirket af Rasks radikale Sprogreformer,
debuterede 1837 i «Nordisk Ugeskrift», som han var Medredaktør af,
under Mærket «Pauvre Louis» med et stort biografisk Mindedigt
over sin Yndling Rask. Til flere Blade og Tidsskrifter leverede
han desuden Bidrag. Fra 1840-41 var han Litteraturanmelder i
«Berlingske Tidende» og flittig Medarbejder af «Portefeuillen» og
«Figaro». I 1840 udgav han «Lyriske Digte», hvori der findes
Romancer, Erotik og Satire, «Naturtoner» og «moralske Skyggerids»,
godt og daarligt mellem hinanden. Den 26aarige Mand lader her
Kyniskhed, Bitterhed og Livslede faa Ordet, han finder Livet
idéforladt og udhulet, men røber paa samme Tid et virkelig poetisk
Indhold. 1841 vandt han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen
af Spørgsmaalet: «Har Smag og Sans for Poesi i Frankrig i de
senere Aar gjort Frem- eller Tilbageskridt – og hvilken er
Aarsagen?» Denne Opgave laa heldig for ham, da han særlig havde
lagt sig efter fransk Litteratur. Da den var bleven prisbelønnet,
nærede han det Haab, at han efter Oehlenschlägers Død vilde
kunne opnaa Stillingen som Professor i Æsthetik ved Kjøbenhavns
Universitet. S. A. skrev han for «Selskabet for Trykkefrihedens
rette Brug» «Kort Fremstilling af Bogtrykkerkunstens Historie». –
«Nye Intelligensblade», som 1842 udgaves af G. Carstensen og gratis
omdeltes med «Figaro», var M. anonym Redaktør af, og her –
som tidligere uden Navn i «Figaro» – angreb han hvast J. L.
Heiberg, der i sit «maleriske Atlas Danmark» og i sine
«Intelligensblade» havde gaaet løs paa de 2 nævnte Ugeblade. Heiberg
ignorerede i Tavshed M.s Angreb.
I Sommeren 1842 var M. i Norge, og i Efteraaret s. A. gjorde
han personligt Bekjendtskab med M. Goldschmidt; tidligere havde
disse to polemiseret offentlig; nu blev M. en inspirerende Magt for
Goldschmidt og dennes kvalitativt meget ydende og betydningsfulde
Medarbejder i «Korsaren», hvor han i 1843 fortsatte Angrebene
paa Heiberg. Politisk vare de 2 Medarbejdere uenige; thi hvor
emanciperet M.s Sind end var, hørte han dog ind under
Frederik VI’s Tidsalder; kun til den æsthetiske Side af Goldschmidts
Person stod han i Forhold; hans overlegne, livlige, ironiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
