- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
53

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Erik Høyer, f. 1818, Præst, Forfatter - Møller, Ernst Johannes, f. 1860, Retskyndig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Louise Marie Aagaard (f. 1823), Datter af Amtsforvalter i Nyborg
Ulr. Chr. Fred. A.

M. har omarbejdet sin Faders «Haandbog for Præster» (1867
og 79) og udgivet «Om de fattige og deres Forsørgelse» (1864).
Men han er især bleven bekjendt ved de Skrifter, hans Virksomhed
som Feltpræst har givet Anledning til. Han udgav 1859 «Beretning
om de i Slesvig rejste Mindestene paa de faldnes Grave» (2. Opl.
under Titel: «De faldnes Minder i Slesvig», udkom s. A.). Under
Mærket «en gammel Feltpræst» udgav han «Præsten i Krigen»
(1879, udkom i 2 Oplag), «Tre af mine Venner» (1879, udkom i
4 Oplag), «Ellen, et Livsbillede af en trofast Sjæl» (1883, 2 Oplag),
«Overlægen» (1890, 2 Oplag), «Livs- og Krigserindringer» (1894)
samt «Den gamle Præstegaard» (1896, 3 Oplag). M. siger selv:
«Jeg er ingen Digter, der kan skrive Romaner; jeg er kun en
gammel Mand, der af og til – som jeg tvinges til – fortæller
noget af det meget, der er mødt mig i et Liv, om hvilket det
maa siges, at det ikke er Vorherres Skyld, om det ikke blev
indholdsrigt» (Fortalen til «Ellen»). Han har her træffende betegnet,
hvad der giver hans Bøger deres Værdi, og hvad der har skaffet
ham saa mange og taknemmelige Læsere. Han er en Mand, der
har oplevet noget, som var værd at fortælle, og han kan fortælle
det; stundum bliver Fortællingen bred, hvad han da ogsaa ofte
har gjort Undskyldning for, men den er altid vederhæftig, fordi
den hviler paa det oplevedes sikre Grund. Derfor staa de Personer,
han skildrer os, saa levende for os. Gjennem alt, hvad han har
skrevet, gaar der 2 Linjer: den Kjærlighed til hans Fædreland, der
brød frem i «det store Aar» 1848, og Kjærligheden til den danske
Hær. – Han har aldrig besøgt Slesvig efter 1864; men han er
ikke bleven træt af at spørge: «Vægter! hvordan skrider Natten?»
og har aldrig mistet Haabet om atter at se Dagen gry. Han døde 12. Marts 1904.

Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 301 f.
Livs- og Krigserindringer af en gammel Feltpræst (1894).

L. Koch.


Møller, Ernst Johannes, f. 1860, Retskyndig. Han er født
i Middelfart 19. Juni 1860, Søn af Kjøbmand Peter Hansen M. og
Caroline Vilhelmine f. Christensen, blev Student fra Schneekloths
Skole 1877, juridisk Kandidat 1883 og Overretssagfører 1887. Han
ægtede 1888 Alexandra Tonietta Harriet Richardt, Datter af
Rebslagermester Andreas Jørgensen R. og Karen Sophie f. Jensen. –
Skjønt optagen af en udstrakt praktisk Virksomhed har M. fundet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free