Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Christen Christensen, 1810-QO, Filanthrop og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tabte Troen paa det gode hos dem. De maatte ikke kaldes
«moralsk fordærvede», men «forvildede» eller «forsømte» Børn, og
heller ikke maatte de behandles som Forbrydere. De fik smaa
Tillidshverv, kunde frit gaa ind og ud af Gaarden og nøde som
Regel langt mere Frihed end paa tilsvarende tyske Anstalter.
Ejendommeligt for Flakkebjærg var det ogsaa, at de ældste Drenge
sendtes paa Prøve ud at tjene om Sommeren hos Bønder i
Omegnen. M. vilde, som han sagde, ikke blot opdrage dem for og
ved Folket, men tillige i Folket. Han fulgte de udtraadte Elever,
og hvis de kom ind paa Forbryderbanen, søgte han at fritage dem
for Straf mod at faa dem hjem til sig og paa ny arbejde med
dem. Aldrig opgav han Haabet, hvor ofte han blev skuffet. Alle
disse Karaktertræk bleve baarne oppe af den Understrøm af levende
Kristendom, der gik igjennem hele hans Virksomhed, om han end
havde Sky for at lade den træde stærkt frem, af Uvilje mod alt
fromladent Væsen. «Først Mennesker, saa Kristne», var en af
hans Opdragelsesgrundsætninger. Hele hans Livsanskuelse gjorde
ham selvfornægtende, saa han fandt sin bedste Lykke i at tjene i
sin beskedne Gjerning. Da man ved hans Jubelfest forærede ham
en Pengesum til en Rekreationsrejse, brugte han disse Penge til et
Legat for sine Elever. I alt har han taget sig af o. 1400 Drenge
(i sine sidste Aar ogsaa af forvildede Piger, som han anbragte hos
Familier i Omegnen), og en stor Mængde af disse blev reddet for
Samfundet.
Efterhaanden vandt M.s Arbejde ogsaa ydre Paaskjønnelse.
Han blev dekoreret, fik Justitsraadstitel 1881 og Fortjenstmedaillen
i Guld ved Jubelfesten 1886, hvor Hundreder af Gjæster og gamle
Elever flokkedes om ham, og Medborgere lode hans Buste støbe
i Bronce. Fra 1846 fik Flakkebjærg Understøttelse af Staten, og
ved Lov af 9. Dec. 1861 bleve M. og Hustru paa Regeringens
Forslag pensionsberettigede af Statskassen. De kom dog ikke til at
nyde godt heraf. Efter sin første Hustrus Død, 14. Marts 1849,
ægtede han 12. Juli 1850 Charlotte Sophie Mygdal (f. 16. Dec. 1816),
Datter af Fuldmægtig Chr. M. i Kjøbenhavn. Hun døde 15. Juni
1873. Selv virkede M. i sin Gjerning med næsten usvækket
Aandskraft lige til sin Død, 22. Sept. 1890. Ugedagen efter fulgtes han
til Graven af en mægtig Skare af alle Samfundslag, op til de
allerøverste, i Erkjendelse af, at han havde været en af Landets mest
fortjente Mænd i vor Tid. — Den fuldstændigste Skildring af M.s
Opdragelsestanker findes i hans Afhandling «Om forladte Børns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
