- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
39

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møinichen, Christian, 1683-1749, Oversekretær i danske Kancelli, Stiftamtmand - Møinichen, Claus, o. 1660-o. 1730, Maler og Tegner - Møinichen, Henrik, 1631-1709, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Okt. 1730 afskedigedes han fra sine Embeder og bosatte sig
derpaa i Viborg, hvor han levede uvirksom i mange Aar i halv eller
hel Unaade. Først i 1743 tog Christian VI ham igjen i Tjeneste
og gjorde ham til Stiftamtmand i Bergen. Han døde dog faa Aar
efter, 26. Sept. 1749, i nævnte By og blev gravsat i Viborg
Domkirke. Efter sin første Hustrus Død havde han 12. Nov. 1711 ægtet
Else f. Majoner, Enke efter Just Arctander, Kjøbmand i Viborg;
hun bragte ham en betydelig Formue, som han dog hurtig skal
have sat over Styr. 1716-18 byggede M. Emdrupgaard ved
Kjøbenhavn.

Hist. Tidsskr. 4. R. V, 510 ff.
Personalhist. Tidsskr. II.
Bruun, Fr. Rostgaard.
E. Holm, Danmarks og Norges Hist. 1720-1814 I.
Museum 1892, I.

F. J. Meier.


Møinichen, Claus, o.1660-o.1730, Maler og Tegner, var Søn
af den kjøbenhavnske Kirurg Sixtus M. (f. 1629 d. 1666) og Anna
Thiesens og Fætter til foranstaaende Chr. M. Der vides kun lidt
om ham. Han har komponeret og tegnet Ornamenterne til den i
1709 udgivne Kongelov. Desuden tegnede han Portrætter af Frederik IV,
af Kirsten Bille, af Berte Skeel o. a. og gjorde for Kongen
«Ovidische Historier» (ɔ: mythologiske Billeder) o. m. Til
Avdiensgemakket paa Frederiksborg malede han 1686-88 10 Slagbilleder
med Motiver fra den skaanske Krig. Han var allerede før 1703
gift med Cathrine Frederiksdatter Fohlmann, med hvem han havde
en Del Børn. M. var endnu i Live 1726, men maa antages at
være død snart efter.

Bruun, Fr. Rostgaard I, 137 ff.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

F. J. Meier.


Møinichen, Henrik, 1631-1709, Læge, var født i Malmø
4. Jan. 1631. Hans Forældre vare Morten Sixtus M. og Margrethe
Daabelsten. 1638 nedsatte hans Fader sig som Badskær i
Kjøbenhavn, fra hvis Skole M. 1650 blev Student; 1653 tog han theologisk
Attestats, men kastede sig derefter over Medicinen, særlig
Anatomien, hvori han var saa heldig at have en Vejleder som Thomas
Bartholin, der ogsaa blev ham en trofast Ven. Paa den
Udenlandsrejse, han 1654 tiltraadte, fortsatte han sine Studier med Dygtighed.
Efter at have besøgt Tyskland og opholdt sig 5 Aar i Italien endte
han sine Vandreaar i Frankrig, hvor han i Angers tog
Doktorgraden. Ved hans Hjemkomst 1660 stod Professoratet i Anatomi
ham aabent, men han afslog det og traadte 1662 i Kongens
Tjeneste som Hofmedikus; efter Tronskiftet 1670 forfremmedes han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free