Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1845 til Kjøbenhavns Konvent, hvori han opgjør sit Mellemværende
med det.
Hidtil kan det siges, at M. dog egentlig havde sejret i alle
de nævnte Stridigheder og forhindret, at de Forandringer, han
misbilligede, sattes igjennem. Anderledes blev det efter 1848; da brød
den længe opdæmmede Strøm gjennem alle Hindringer, og han vil
ikke kunne frikjendes for at have været mellem dem, der ved at
modsætte sig alle Reformer var Skyld i, at Gjennembruddet blev
saa voldsomt. Hans Opgave blev nu kun at arbejde paa, at de
uundgaaelige Reformer gjennemførtes saaledes, at de gjorde saa
lidt Skade som muligt; at der skulde komme noget godt ud af
dem, har han sikkert kun haft ringe Haab om. Monrad udtalte
som Kultusminister, at det nu maatte være Opgaven i Kirken at
gjennemføre de samme Grundsætninger, der vare i Færd med at
gjøre sig gjældende i Staten. Det var med et tungt Hjærte, M.
indtog sin Plads som kongevalgt Medlem af den grundlovgivende
Forsamling. «Dersom vi», skriver han i Sommeren 1848, «paa en
skikkelig Maade blive af med den udvortes Fjende, have vi endnu
at kæmpe mod den indvortes, som ikke er mildere, og som truer
baade Stat og Kirke.» Under Grundlovsforhandlingen var det
nærmest hans Ønske, at der skulde indsættes saa faa Bestemmelser
som muligt om Kirken, eller at i ethvert Tilfælde disse skulde faa
en saadan Form, at tilkommende Rigsdage vilde være bundne ved
dem. Men det lykkedes ikke hverken at faa bestemt, at Kirkens
Forfatning ikke maatte ordnes, uden at Kirken var hørt, eller at
afvigende Religionssamfund kun ved Lov kunde faa Ret til offentlig
Gudsdyrkelse, eller at faa Kirkens Ejendomsret anerkjendt. Den
eneste Sejer, han vandt, var, at et Forslag om Sognebaandsløsning
udstemtes, væsentlig dog af formelle Grunde. I øvrigt var han
blandt dem, der stemte imod Grundloven. Efter den Tid skrev
han endnu et Par Smaapiecer mod Spandets Forslag om borgerligt
Ægteskab. – Han var bleven Formand for den af A. S. Ørsted som
Kultusminister 1853 nedsatte Kirkekommission; men inden den ret fik
begyndt sine Forhandlinger, døde han 30. Jan. 1854.
Det gaar ved Skildringen af M.s sidste Aar som saa tit i
Fremstillingen af en Mands Liv, at det er lettest at faa fat paa de
Stridigheder, han har været indviklet i; men det vilde være et
urigtigt Indtryk, hvis man vilde mene, at M. gik op i Bitterhed
og forgjæves Modstand mod Forandringer, der maatte og skulde
fremmes. Han vedblev sin litterære Virksomhed, især udgav han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
