Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægt, som, træt af den travle Syssel med at løse Samfundsopgaver,
følte Trang til enkeltvis at gaa ind i Lønkammeret og fordybe sig
i sig selv, da vilde den utvivlsomt atter kunne søge til M.s
Opbyggelsesbøger og finde frugtbar Anvisning i dem. – I M.s huslige
Forhold var der i Kjøbenhavn sket en stor Forandring, i det han
1815 ægtede Biskop Fr. Miinters ældste Datter, Marie Frederikke
Francisca (Fanny). Hun var ikke 19 Aar gammel, 21 Aar yngre
end M., men han levede med hende i det lykkeligste Ægteskab.
Hun døde 1871.
Da Biskop Münter døde 1830, var der allerede mange, som
mente, at M. skulde være hans Eftermand; det blev dog P. E.
Müller; men ved dennes Død 1834 var M. selvskreven til hans
Embede. 9. Sept. 1834 udnævntes han til Biskop over Sjællands
Stift. Det var endnu en forholdsvis stille Tid i den danske Kirke;
den store Strid, som Grundtvig havde vakt ved «Kirkens Gjenmæle»,
var stilnet af. M. havde ikke blandet sig i den, men han havde
ved en Prædiken «Om den kristelige Visdom» taget Afstand fra
begge Partier og naaet at vække Uvilje hos dem begge. Vel
netop fordi hans egen Udvikling, som alt oftere omtalt, var sket i
Stilhed og Ensomhed, havde han Modvilje mod alle kirkelige
Bestræbelser, der vakte Opsigt og satte Masserne i Bevægelse. Der
er næppe noget Skriftsted, han oftere nævner end Es. 42, 2: «Han
skal ikke raabe og ej opløfte Røsten og ej lade sin Røst høre paa
Gaden». Det agitatoriske, der var ved den grundtvigske Bevægelse,
især efter at Lindberg havde taget den i sin Haand, var ham
højlig imod. Forholdet mellem Grundtvig og M., der i Forvejen
havde været køligt nok, blev ikke bedre ved M.s Optræden under
Forhandlingerne om Sognebaandsløsning ved Stænderforsamlingen
i Roskilde, og et formeligt Brud maa der siges at have fundet
Sted, da Grundtvig 1838, samme Aar, som de nævnte Forhandlinger
fandt Sted, androg om ikke blot som hidtil at maatte prædike,
men ogsaa at maatte holde Konfirmation og Altergang i
Frederikskirken. Den meget skarpe Erklæring, Biskoppen indgav mod dette
Andragende, indeholder formodentlig det samme, som han mundtlig
sagde Grundtvig, da denne søgte ham. Men der var endnu ingen
Anledning for demjie til offentlig at træde op mod M., og han
deltog ikke i de temmelig umotiverede Angreb, Lindberg rettede
mod ham for hans Katekismus. De førte til, at M. skrev: «Om
de danske Udgaver af den lille Katekismus» (1835). M.s Anseelse
stod den Gang paa det højeste, han var almindelig anerkjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
