Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meissenheim, Hans, f o. 1515, s. Bogbinder (II, 466) - Meitzner, Balthazar, -1718, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Aandsevner. Da det efter et Aars Forløb blev bestemt, at
Andersen skulde forlade Skolen for at blive privat dimitteret, var
M.s sidste Ord til ham, at han aldrig vilde blive Student, at de
Vers, han skrev, vilde blive Makulatur, og at han selv vilde ende
paa Galehuset.
Blandt M.s talrige Skrifter maa fremhæves Oversættelser af
mange Oldtidsforfattere med Oplysninger, saasom Virgils bucoliske
Digte (1817), «Æneiden», 2 Dele (1824—26), Bion (1821), Moschus
(1824), Theokrit (1825), Anakreon (1826), Ovids «Forvandlinger» (1831),
Martialis (1832) foruden 7 Hæfter af «Digte fra Oldtiden» (1827—32).
1832 udgav M. «Undersøgelser om det heroiske Versemaals Skæbne».
Af nyere Forfattere har han oversat «Dramatiske Æventyr» af Gozzi
(1821) og sammes Maskekomedier (1825) samt Goethes udvalgte
Skrifter (1832—33) m. m. Tidligere havde han udgivet et
Sørgespil, «Munkelist» (1812). Fremdeles har han skrevet en spansk
Grammatik (1841) og ydet mange Bidrag til forskjellige Tidsskrifter.
Hans Oversættelser roses som smagfulde.
Erslew, Forf. Lex.
Hundrup, Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole S. 21 ff.
H. C. Andersen, Mit Livs Eventyr S. 59 ff.
S. B. Thrige.
Meissenheim, Hans, d. o. 1515, s. Bogbinder (II, 466).
Meitzner, Balthazar, —1718, Officer. Faderen, Søn af
Professor i Wittenberg B. M., var først bosat i Baahus Len, men
kom efter dette Landskabs Afstaaelse til Sverige til Frederikshald,
hvor han blev Tolder. B. M. tjenstgjorde 1696—97 i Flandern som
Premierlieutenant ved Bataillonen af Prins Georgs Regiment, blev
1701 Kapitajn og 1704 Sekondmajor ved Ribe Stifts nationale
Infanteriregiment, 1712 Oberstlieutenant ved det viborgske nationale
Infanteriregiment, deltog s. A. med Udmærkelse i Slaget ved
Gadebusch, blev her haardt saaret og fangen, blev 1714 karakt. Oberst
og fulgte i Forsommeren 1716 sidstnævnte Regiment som dets
Kommandør (Chef for 2 Batailloner) til Norge, hvor han henhørte
under smaalenske Kanton. 1717, da Regimentet opløstes, blev han
Chef for 1. throndhjemske nationale Infanteriregiment. Ved
Generallieutenant Armfelts Indfald i Throndhjems Stift 1718 var han
posteret ved Stene i Værdalen, hvor han 12. Sept., da Stillingen blev
omgaaet af Svenskerne, ved sin determinerede Optræden
muliggjorde Nordmændenes ordnede Retræte. Han døde 22. Nov. s. A.
i Throndhjem under den der paa den Tid herskende store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
