- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
160

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marsvin, Otte, 1573-1647, til Dybæk - Martensen, Hans Andersen, 1782-1822, Søfarende, Forfatter - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christiansstad 1618-27, paa Aalborg 1627-29 og paa Dronningborg 1629-46.
Han opførte nye Hovedbygninger baade paa Krogholm og paa Bursø,
hvilken sidste Gaard efter ham fik Navnet Marsvinsholm. Hans
nære Slægtskab med Fru Kirstine Munk, for hvem han i hendes
unge Aar havde været Værge, har mulig bidraget til at skaffe
ham disse anselige Forleninger, men voldte ham siden utvivlsomt
adskilligt Bryderi. Han havde været Værge for hendes Søn Grev
Valdemar Christian og maatte 1646 paa ny overtage Værgemaalet
for den i Unaade faldne Fru Kirstine selv og hendes store
Jordegods. Dette brydsomme Hverv var dog den gamle Mand for
meget; han frasagde sig det i Jan. 1647 og døde selv kort efter,
31. Marts 1647.

Thiset.


Martensen, Hans Andersen, 1782-1822, Søfarende, Forfatter,
er født af Bondestand i Rurup, Haderslev Amt, 13. Jan. 1782. Fra
Ungdommen f6r han til Søs og brugtes derefter en Tid lang af
Regeringen som Fører af et Provideringsfartøj, med hvilket han under
Krigen i Aarhundredets Begyndelse førte Proviant til Norge. Han
havde her det Uheld at blive opsnappet af Englænderne, kom i
Fangenskab, led meget og mistede sit Helbred, saa at han maatte
opgive Søvejen. Efter sin Hjemkomst slog han ind paa
Forfattervejen og flyttede i den Anledning 1817 fra Flensborg til
Kjøbenhavn. Han blev en flittig og kyndig Skribent og har udgivet
forskjellige Handelslærebøger, et «Kontor- og Handelslexikon»
(1820-24) foruden et Par navtiske Værker, Logarithmetabeller
o. fl.; fra 1818 til sin Død, 7. Okt. 1822, var han tillige
Medudgiver af «Handels- og Industritidende». – M. var gift med Anna
Marie f. Truelsen (d. 23. Marts 1853 i sit 72. Aar). Deres eneste
Barn var nedennævnte Biskop H. L. M.

Erslew, Forf. Lex.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26. H.
Martensen, Af mit Levnet I.

C. With.


Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop,
er født 19. Avg. 1808 i Flensborg, hvor hans Fader, ovennævnte H. A. M. (d. 1822),
den Gang var Skipper, men hvorfra Familien 1817 flyttede til
Kjøbenhavn. Som sine Forældres eneste Barn voxede M. op,
væsentlig henvist til sit eget indre Liv, medens alt det ydre var
lagt kjærlig til rette for ham i tarvelige og nøjsomme Forhold.
Hans Opvæxt faldt i en Tid, da Aanderne havde begyndt at vende
sig bort fra den rationalistiske Subjektivisme og havde faaet Blikket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free