Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mansa, Frederik Vilhelm, 1794-1879, Læge, Medicinalhistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Par Gange Kjøbenhavn og tog sig varmt af danske, som han i
Wien kunde være til Nytte.
G. Wolf, I. N. M. (1863).
Wurzbach, Biogr. Lex. Oesterreichs XVI.
Graetz, Gesch. d. Juden XI, 433 ff.
D. Simonsen.
Mansa, Frederik Vilhelm, 1794-1879, Læge, Medicinalhistoriker,
fødtes 29. Jan. 1794 paa Marienlyst som Søn af
nedennævnte Gartner Joh. Ludv. M. M. dimitteredes 1812 fra
Herlufsholm og tog 1818 kirurgisk Examen, hvorefter han i nogle Aar var
kirurgisk Kandidat paa Frederiks Hospital. 1822 nedsatte han sig
som Læge paa Vesterbro (1833 inde i Kjøbenhavn) og fik snart en
betydelig Praxis. 1825 blev han Bataillonskirurg og fik s. A.
Regimentskirurgs Karakter. Han sluttede sig nær til sin Lærer Herholdt,
der satte særlig Pris paa M.s fremtrædende litterære Evne og
Tilbøjelighed, og efter hvis Tilskyndelse han udarbejdede en
Afhandling om mærkelige Epidemier og Lægevidenskabens Tilstand i
Danmark i Middelalderen, hvilken 1831 skaffede ham den
medicinske Doktorgrad fra Halles Universitet. I den følgende Tid
udfoldede han en meget omfattende litterær Virksomhed, først og
fremmest i Tilknytning til sin Doktordisputats paa den danske
Medicinalhistories Omraade. Sammen med Herholdt udgav han
«Samlinger til den danske Medicinalhistorie» (1833-35), i «Historisk
Tidsskrift» offentliggjorde han et betydeligt Arbejde om «Pesten i
Helsingør og Kjøbenhavn 1710 og 1711» (1844 udkom et Supplement,
1854 en ny, forøget Udgave), i forskjellige Tidsskrifter mindre
Afhandlinger, saaledes om den veneriske Sygdoms tidligere Historie i
Danmark, om Henrik Harpestreng, om Epidemier i Danmark i det
16. Aarhundrede, om vore ældste Apotheker og deres Privilegier.
Ogsaa paa den aktuelle Lægevidenskabs Omraade var han en
flittig Forfatter. Ikke blot gav han talrige Meddelelser i Datidens
medicinske Tidsskrifter, men af de 2 nye, der fremstode i Trediverne,
«Samlinger til Kundskab om Kolera» (1831-32) og «Journal for
Medicin og Kirurgi» (1833-35), var han virksom Medudgiver. Han
optraadte dertil som Oversætter og Bearbejder af fremmede
lægevidenskabelige Værker, derimellem ogsaa flere populære Skrifter.
Saaledes oversatte han Wiener-Professoren Ph. C. Hartmanns i sin
Tid meget yndede «Lyksalighedslære for Menneskets fysiske Liv»
(1833). Efter at han 1834 var bleven Læge ved Langgaards
nyoprettede orthopædiske Institut paa Tuborg, udgav han i de 11 Aar,
han derefter varetog Posten, flere Beretninger om sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
