Temmelig isoleret i Halvfjerdsernes Kvindelitteratur staar
Hvem hun var, fik Offentligheden aldrig at vide, og paa Titelbladet af Bogen stod blot tilføjet: »fortalt af en Anonym«. »En Kvindehistorie« udkom 1875, og M. Goldschmidt havde skrevet et anbefalende Forord, hvori det bl. a. hedder: »Litterært taget er her Talent, baade til Iagttagelse og Fremstilling, men her er maaske mere: et alvorligt Sind«. Bogens Hovedperson, Laura Holm, er klart og dygtigt skildret. Hun er udgaaet fra et sørgeligt Hjem, men har nydt en ret god Undervisning i et af de bedre kvindelige Institutter, hvor hun finder en Veninde, som med varm Deltagelse følger hende paa hele Livsvejen. Laura er egentlig ikke nogen dyb Natur. Hun gør Kur, og hun tager mod Kur, som det træffer sig, og har i saa Henseende ingen Skrupler. Hvad kan hun for, at Herrerne forelsker sig i hende? »Jeg griber med Glæde alt, hvad der bringer lidt Liv og frisk Luft til mig, jeg trænger dertil for at leve«, siger hun til sin Venindes Moder, Fru Stein. Og da denne spørger hende: »Er Du som Valravnen, der skal næres af et menneskeligt Hjerte?« svarer hun: »Man lever af mig hver Dag, saa tager jeg igen, hvad der bydes mig . . . Jeg har Ret til Livet, og jeg vil tage mig denne Ret, trods alle Skriftsteder.« Man har hende i disse Ord, hendes Karakter, hendes Naturel. Hun kan synes lidt flygtig, og dog er hendes Kærlighed baade dyb og sand, den, hun nærer til sin Veninde, Frk. Stein, og den, hun senere fatter til en gift Mand, en Kaptajn, der ejer en lille Herregaard, men har en uskøn, lidet dannet og temmelig plebejsk Hustru, der ikke synes at passe for ham. Han kommer til at elske Frøken Holm uden at tænke over, hvad Følger dette Forhold vil kunne drage efter sig. En kort Tid lever den unge Pige i sin Lykkedrøm, saa foreslaar hun ham at gøre Skridtet helt ud og flygte bort med hende. Men i Afgørelsens Øjeblik vakler han, besinder sig og sender hende et Brev, hvori han siger, at han ikke elsker hende. Det ligesom dræbte alle hendes Livs Blomster, lammede hende og gjorde hende livsled og træt før Tiden. Hun ægter siden en tarvelig og ubetydelig Mand og gaar til Grunde i Elendighed.
Bogen er tung og trist, men meget interessant, skrevet i et let, klart og
jævnt Sprog; Samtalerne gør et forstandigt og højst naturligt
Indtryk, og der er over den hele Handling et saadant Troværdighedens
Præg, at man maa antage, at Forfatterinden sikkert har gjort sine
Studier efter levende Model. Der er megen
Følelse og Finhed i denne Skildring, saa helt moderne i sin Metode:
objektiv, refererende Meddelelse, faa Refleksioner. Hovedbetydningen af dette
enkle Arbejde er dog egentlig den, at dets Forf. har været modig nok
til at bryde med det traditionelle og i Stedet for givet noget originalt.
-- Thi Laura Holm er ikke en af de sædvanlige blide, fromme og
mangedydige Pigetyper; hun er først og fremmest et rigtigt
Menneske med menneskelige Følelser og menneskelige
Skrøbeligheder, hørende hjemme, ikke i en Hjerne, men ude midt
i Livet. Det er det første djærve Forsøg paa en mere
realistisk Digtning inden for Forfatterindernes Kreds, og det maa beklages,
at Forf., der alt har været død i flere Aar, ikke kom til at
yde andre Bidrag til vor Litteratur, thi »En Kvindehistorie« gav,
navnlig som Debut betragtet, gode, ja, rige Løfter om en Fremtid.
