- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:473

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Kierkegaard.
473
Det er kun Kierkegaards Hovedværker, her er omtalt.
Hans efterladte Papirer kunne vi kun gjøre opmærksom paa,
ikke blot som en Guldgrube af dybe Tanker, men ogsaa som
et literærhistorisk Aktstykke af ~den højeste Interesse ved det
Lys, det kaster over Forholdet imellem hans Sjæleliv og hans
Forfattervirksomhed, og som et uskatterligt Hjælpemiddel til
paa mange Punkter at vinde en dybere Forstaaelse af denne. *)
En hel Side af hans literære Produktion have vi derhos kun
løselig berørt, skjønt den i Virkeligheden har sin store Be-
tydning som Led i denne, det er de mange opbyggelige Taler,
der gaa jævnsides med den hele Række af religionsfilosofiske
Skrifter og danne det for Totalopfattelsen af ham uundvær-
lige Supplement til disse. Som Helhed frembyder denne stor-
artede Forfattervirksomhed et sjældent Skue af en fast og
konsekvent gjennemført Udvikling, i hvilken det endelige
Maal ikke et Ojeblik tabes af Sigte. Som det religiøse ligger
bag ved ,,Enten - Eller", der tilsyneladende saa fuldstændig
gaar ind paa Tidens Tankegang, er ,,Ojeblikket" med dets
skaanselsløse Angreb paa det bestaaendes Tilsløren og Gaaen
paa Akkord den nødvendige Afslutning af den hele Række
Skrifter, hvis Formaal først og sidst er at gjøre den enkelte
opmærksom paa Kristendommens ideale Krav, at han ikke
skal indbilde sig, at Kristenhedens og det nye Testamentes
Kristendom er ét.
Sjælden har nogen været bedre udrustet til den Gjerning,
han har faaet sig anvist i Livet, end Kierkegaard var til den,
han helt og holdent viede sig til. Han er en Tænker af første
Rang, der med aldrig svigtende Sikkerhed forstaar at trænge
ind i de lønligste Kroge paa det Omraade, han vil afsøge,
og ved Siden deraf er han en Digter, som ikke blot raader
over en sjælden Evne til at udtrykke de finest nuancerede
Stemninger, men tillige forstaar poetisk at reproducere de

*) Kierkegaards efterladte Papirer ere udgivne i 9 Bind 1869-1881, de fire
første af II. P. Barfod, Resten af H. Gottschied.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free