Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Det nittende Aarhundrede.
og Kristendommen og Apostlene og Martyrerne og Sand-
hedsvidnerne og Fædrene med samt deres ,,Praxis" - at ,,saa-
ledes gaar det ikke til i det praktiske Liv") den ,,uende-
lige" Fordring endeliggjøres, eller den vel endog ganske
udelades, og ,,Naaden" u d e n v i d e r e anbringes, hvilket jo
betyder, at den tages forfængelig. - Men aldrig har jeg, end
ikke i fjærneste Maade, gjort Mine til eller Forsøg paa at
ville føre Sagen ud i, hvad der er min Sjæl og mit Væsen
fremmed, pietistisk Strænghed, ej heller paa at ville over-
anstrænge Existenserne, hvad der vilde bedrøve Aanden i
mig. Nej. Det, jeg har villet, er at bidrage til, ved Hjælp
af Tilstaaelser, at bringe om muligt noget mere Sandhed ind
i disse (i Retning af at være ethisk og ethisk-religiøs Karakter,
at forsage verdslig Klogskab, at ville lide for Sandhed o. dsl.)
ufuldkomnere Existenser, som vi føre. dem, hvilket dog altid
er noget, og i ethvert Tilfælde den første Betingelse for at
komme til at existere dygtigere. Det, jeg har villet forhindre,
er, at man da ikke, indskrænkende sig til og nøjede med det
lettere og lavere, derpaa gaar videre, afskaffer det højere,
gaar videre, sætter det lavere i det højeres Sted, gaar videre,
gjør det højere til Fantasteri og latterlig Overdrivelse, det
lavere til Visdom og sand Alvor, at man da ikke i ,,Kristen-
hed" existentielt tager Luther og Betydningen af Luthers Liv
forfængeligt: dette har jeg villet bidrage til om muligt at
forhindre."
I den Række religiøse Skrifter, Kierkegaard havde ud-
givet indtil 1851, dels under sit eget Navn, dels under for-
skjellige Psevdonymer, havde han fremstillet Kristendommens
ideale Krav, saaledes som han opfattede det, med stedse sti-
gende Styrke uden dog at have angrebet det bestaaende,
Kristenheden, idet han stadig ved Siden af Menneskets Ufuld-
kommenhed over for Idealet hævdede den guddommelige
Naade, som blot krævede fuld Erkjendelse af den uendelige
Afstand imellem, hvad Mennesket med al sin Stræben for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
