Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard. 455
bypræst". Produktivitetens Trang var ham imidlertid for
overmægtig, det ene Led i den saa bestemt imod det religiøse
stilende Række Skrifter fulgte det andet. Endnu ~ 1846 var
Tanken om saaledes at trække sig tilbage ikke opgiven, men
da den rent religiøse Produktion begyndte, blev han sig efter-
haanden mere og mere sit Kald bevidst, og det Martyrium,
han havde søgt og fundet ved at træde i Skranken imod
,,Korsaren", og hvad den i hans øjne repræsenterede, bidrog
væsentlig dertil. ,,Gud være lovet," hedder det i en af hans
Optegnelser, ,,at alle Pøbelagtighedens Angreb kom over mig.
Jeg har nu ret faaet Tid til at lære~ indefter og forvisse mig
om, at det dog var en tungsindig Idé med det, at ville leve
ude i en Præstegaard for i Afsideshed og Glemthed at gjøre
Poenitentse. Nu staar jeg ganske anderledes besluttet paa
Pletten, end jeg nogen Sinde har gjort". *)
Det er det ,,existentielle Indlæg", ,,Afsluttende uviden-
skabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler", der danner
Vendepunktet i hele Kierkegaards Forfatterskab, Overgangen
fra de æsthetiske til de blot religiøse Skrifter, i det det stiller
Problemet at blive kristen. Dette store og betydningsfulde
Værk udkom i 846 under samme Psevdonym som de ,,Philo-
sophiske Smuler", men Kierkegaard vedgaar her i ,,en første og
sidste Forklaring" sin Identitet med alle Psevdonymerne og
angiver Grunden til denne Psevdonymitet eller ,,Polyonymitet"
(hvorom mere nedenfor). Bogen gaar ud paa at paavise, hvor-
ledes det at være Kristen ikke har det mindste med Speku-
lationen at gjøre, saa lidt som den er en historisk Tro, men
er en Personlighedssag, et Liv i Inderlighed udtrykt i Exi-
stensen, frem for alt gjennem Syndsbevidsthed. Troen sættes
som den objektive Uvished, fastholdt i den mest lidenskabe-
lige Inderligheds Tilegnelse; alt drejer sig om Subjektiviteten,
om Inderligheden og den Lidenskab, hvormed Paradoxet
*) Efterladte Papirer III, 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
