Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Det nittende Aarhundrede.
udmærket ved den dybtgaaende Lærdom, hvorom den vidner,
og ved dens klare, gjennemsigtige Form; Aaret efter fremkom
hans ,,Grundrids over Moralfilosofiens System", der var Frug-
ten af en Række Forelæsninger, han holdt i 1838, da han
efter Poul Møllers Død for en Tid overtog Lektoratet i dette
Fag. Som Universitetslærer øvede Martensen en meget be-
tydelig Indflydelse, ikke blot paa de theologiske studerende,
men ogsaa paa de mange andre, der flokkedes om hans Ka-
theder ligesom ogsaa om hans Prædikestol, som han betraadte
i i8~5, da han blev Hofprædikant. Hans ved Aandrighed og
skarp Logik fængslende Veltalenhed gav allerede i og for sig
hans Foredrag en betydelig Tiltrækning, og hertil kom den
Energi, hvormed Troen bestandig hævdedes som det første
og eneste fornødne, og den Rigdom paa nye Tanker, han
bragte frem. Som Heiberg indførte Hegelianismen hos os for
Æsthetikens Vedkommende, gjorde Martensen det for Theolo-
giens, men hvor stærkt paavirket han end var af den tyske
Spekulation, og i hvor høj Grad han end stræbte efter at bringe
dens Resultater i Forbindelse med sin theologiske Anskuelse,
havde han dog bestandig i sin før antydede Erkjendelse af
Aabenbaringen som første Forudsætning et Korrektiv imod
den Ensidighed, hvortil den saa almindelig førte overfor det
religiøse, og som i sin sidste Konsekvens blev og maatte blive
til Fornægtelse. Denne Mæglen imellem Troen og Fornuften
eller rettere denne Stræben efter med Fastholdelse af Troens
absolute Gyldighed ogsaa ad Fornuftens Vej at erkjende denne
i det hele og i det enkelte er ogsaa det mest fremtrædende
Træk i Martensens Hovedværker, hans ,,kristelige Dogmatik"
(1849) og hans ,,kristelige Ethik" (I-Ill, 1871-78). Begge
disse betydelige Arbejder, der baade her hjemme og ude, ikke
blot af Protestanter, men endogsaa af Katholiker ere aner-
kjendte som nogle af de værdifuldeste Frugter, den nyere
Tids theologiske Granskning har baaret, udmærke sig i høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
