- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:414

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brosbøll, Johan Carl Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det nittende Aarhundrede.
414
Drama (,,Eiaghs Sønner") opført paa det kongelige Theater,
og et Par Aar efter udgav han under Titlen ,,Skyggebilleder"
en Samling Digte. Med Undtagelse af nogle dramatiske Ar-
bejder, af hvilke især et Par Folkekomedier med Tordenskjold
som Hovedperson gjorde Lykke, omfatter hans overordentlig
frodige Forfattervirksomhed for øvrigt kun Fortællinger, af
hvilke han har skrevet en stor Mængde, fra voluminøse Ro
maner til ganske smaa Skitser. Sit Stof søger han som oftest i
vort Folkeliv i ældre og nyere Tid, undertiden som i ,,Gjønge-
høvdingen", ,.Fangen paa Kalø", ,,Viben Peter" o. a. med en
historisk Baggrund, undertiden fuldstændig frit; særlig bevæger
han sig med Forkjærlighed paa jydsk Grund, byggende paa
Folkesagn eller anden Tradition og med jydske Landskabs-
billeder som Staffage. Han har som Natur- og Folkelivs-
skildrer en Del tilfælles med Blicher, hvem han dog ingen-
lunde naar i Retning af fin og indtrængende Forstaaelse og
Evne til paa én Gang at holde Læseren i Aande og frem-
bringe et Indtryk af fuld Troværdighed; hvad han naar i den
ene af disse Retninger, vindes gjærne paa den andens Be-
kostning. Det mest fremtrædende Træk i hans Digtning er
den overordentlig frodige Fantasi og aldrig svigtende Opfind-
somhed, der sætter ham i Stand til at sammenkjæde de æven-
tyrligste Situationer paa den mest overraskende Maade; der-
imod skorter det gjennemgaaende paa kunstnerisk Behandling
af Stoffet; det spændende og underholdende Element er og
bliver Hovedsagen. De enkelte Scener ere ofte givne med
betydelig Energi, tegnede som med Kul og Kridt i store,
raske Træk med stærke Modsætninger imellem Lys og Skygge,
saa at Figurerne træde kraftig og virkningsfuldt frem; men
om nogen virkelig Karakterskildring er der saa godt som
aldrig Tale, Fortællingen haster af Sted fra det ene spæn-
dende Optrin til det andet. Størst Betydning har Carit Etlar
som en af vore mest læste Folkeforfattere, ikke blot hos os,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free