- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:403

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgh, Erik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange af de Arbejder, han selv betegner som Bearbejdelser,
ikke en Smule anderledes overfor det fremmede Stof end
mange af hans Forgængere, navnlig de betydeligste af dem,
der aldrig have taget i Betænkning at tilegne sig, hvad de
kunde bruge. Det er nærmest Vaudevillen, der maa siges at
være hans egentlige Genre; en Mængde af hans Stykker af
denne Art udmærke sig ved stort Liv og Friskhed og
navnlig ved ypperlige, med stor rhythmisk Kunstfærdighed
formede Sange, der næsten altid støttes af et fortrinligt
Melodivalg. Han spænder inden for denne Digtart over et meget
stort Omraade, lige fra et Stykke som "Fastelavnsgildet",
hans originaleste og i enhver Henseende betydeligste Arbejde,
der ved sit ægte nationale Præg og det Lune, hvormed Situa-
tioner og Karakterer ere tegnede, indtager en fremragende
Plads i vor Lystspildigtning, til Stykker, der i den Grad ere
knyttede til forbigaaende Stemninger, at det udelukkende er fra
disse, de faa en øjeblikkelig Interesse for det store Publikum
- det gjælder f. Ex. om "Grevinden og hendes Søskendebarn",
som i sin Tid vakte et umaadeligt Røre og i Virkeligheden
var en politisk Pamfiet i dramatisk Form, der i alt
Fald gaar det æsthetisk tilladeliges Grænser saa nær, som det er
muligt. I Retning af Tilknytning til øjeblikket er hans Kupletter
ofte af slaaende Virkning, ligesom ogsaa adskillige af hans Viser
ere morsomme Variationer over Dagens vexlende Themaer. Hvad
han har skrevet i bunden Form, er for den allerstørste Del af
humoristisk Natur, Viser, komiske Fortællinger, Rimbreve 0. 1.,
som alvorlig Lyriker naar han ikke paa langt nær op ~ Højde
med, hvad han har præsteret i denne Retning. Som Prosaist
har han foruden de mangfoldige Feuilletoner ("Dit
og Dat", foreligge ogsaa i Bogform), i hvilke han ofte med
stort Talent har givet Bidrag til Belysning af Tidens mer
eller mindre brændende Spørgsmaal, skrevet en Række
satiriske Forelæsninger samt en Del novellistiske Arbejder.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free