Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hostrup, Jens Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Det nittende Aarhundrede.
ham i en lang Række af Aar saa stærkt, at han ikke blot
vendte sig bort fra Theatret, men ogsaa kun yderst sjælden
lod høre fra sig som Lyriker, ja i et Digt, ,,Drøm og Liv",
der fremkom i 863, synes han næsten at bryde Staven over
sit Digterliv og helt og holdent at vende sig til det religiøse.
Efter lang Tids Tavshed, kun afbrudt ved et lille Digt i Ny
og Næ, betraadte han imidlertid atter Scenen med sit Skue-
spil ,,Eva" (i88o), som dog er af en væsentlig anden Art end
hans tidligere dramatiske Produktion, for saa vidt som det
nærmest i Tilslutning til den ny-norske Digterskole efter hans
egen Erklæring mere er et Indlæg i Debatten om visse sociale
Spørgsmaal end en fri, tendensløs Digtning.
Den anselige Række større og mindre dramatiske Værker, der
haves fra Hostrups Haand, indtager en meget fremragende Plads
i vor Skuespildigtning. Han maa væsentlig siges at træde i Hei-
bergs og Hertz’ Spor, men betegner dog for saa vidt et nyt
Udviklingstrin, som han ved sin Skildring af sin Samtids Stu-
denterliv bragte et helt nyt Moment ind og i det hele i For-
hold til disse sine Mestre repræsenterer en yngre Slægt med
andre Ideer og Interesser. Just ved at gribe Studenterlivet
og give et væsentlig tro Billede deraf blev Hostrup i en ganske
særlig Grad Tidens Digter, fordi de aandelige Rørelser her
hjemme i de omtrent femten Aar, i hvilke hans Digtning
falder, ligesom var koncentrerede i dette. I flere af Hostrups
betydeligste Arbejder. navnlig i ,,Gjenboerne" og ,,En Spurv
i Tranedans", spiller dette Moment en meget fremtrædende
Rolle, og ogsaa i adskillige af hans andre Stykker kommer
hans idealiserende Opfattelse af Studenternes Verden i Mod-
sætning til ,,Filistrenes" stærkt frem. Hans Digtning er i det
hele taget i høj Grad national. Med Undtagelse af ,,En Nat
mellem Fjældene", hvortil Stoffet er hentet fra Norge, og
,,Drøm og Daad", i hvilket Scenen er henlagt til Italien, er
det~bestandig de hjemlige Forhold, der træde os imøde i alle hans
Stykker, først mere i ren Almindelighed som Baggrund for Stu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
