- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:382

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overskou, Thomas - Overskou, Thomas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

382 Det nittende Aarhundrede.


endnu mere tilbageskudt Plads, men som dog ikke helt kunne
forbigaas, da de hver paa sin Maade virkelig maa siges at
have ydet deres Bidrag til Udviklingen af deres Tids æsthetiske
Liv og afspejle ejendommelige Sider deraf.
Thomas Overskou (1798-1873) har Betydning som en
af de Forfattere, der, paavirkede af Heibergs Vaudeviller, i Lighed
med Hertz, med hvem han dog ikke paa nogen Maade kan
maale sig, arbejdede paa at gjenføde det nationale Lystspil.
Født af fattige Forældre - Faderen var Mestersvend
paa et Sukkerrafinaderi og ligesom Moderen af Bondeherkomst
- kæmpede den begavede Dreng, som ikke fik
anden Opdragelse end den, en Almueskole kunde give ham
til hans tolvte Aar, sig paa egen Haand frem til en aandelig
Udvikling, der laa langt ud over de Vilkaar, i hvilke han
voxede op. Læsning var hans kjæreste Syssel, og det var
meget imod hans Vilje, da han i sit fjortende Aar blev sat
i Snedkerlære, som han dog et Aars Tid efter slap ud af
igjen paa Grund af Sygdom. Det var nu hans ønske at
komme til Theatret, og det lykkedes ham, uagtet Faderen
satte sig derimod, ved ihærdigt Arbejde - han tilegnede sig
saaledes uden Vejledning flere fremmede Sprog - at erhverve
sig den Dannelse, han følte var fornøden. I sit tyvende
Aar debuterede han, og fem Aar efter blev han kongelig
Skuespiller. Han blev ved Theatret i denne Egenskab
til 1842, men hans Virksomhed i denne Retning var uden
Betydning. Derimod udrettede han en Del som dramatisk
Forfatter. Hans første Arbejde, Dramaet "Farens Dage"
(1826) var et meget maadeligt Rabalderstykke, lavet efter
tysk Recept, men da han slog ind paa det lokale Lystspil,
havde han afgjort Held med sig. Lystspillene "Tre Maaneder
efter Brylluppet", "Misforstaaelse paa Misforstaaelse", og
"Østergade og Vestergade eller det er Nytaarsdag i Morgen"
modtoges med meget Bifald af Publikum og hilstes med Anerkjendelse af Heiberg, i hvis Spor Overskou med disse Arbejder


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free