- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:363

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fru Gyllernbourg. 363


ædle Personlighed. Naar hun læste i hans Prædikener, sagde
hun ofte: ,,Hvor meget skylder jeg dog ikke dette Menneske!
hvor ofte, naar min Sjæl i Sorg og Modgang var dybt ned-
bøjet, har han ikke ved sit inderlige, milde, fortrøstningsfulde
Ord atter løftet den!" - Omtrent 1836 havde hun den Lykke
at komme i Berøring med en lignende Personlighed, idet nu-
værende Biskop Martensen blev en daglig Gjæst i J. L. Hei-
bergs Hus. Til ham tyede hun med alle sine Spørgsmaal,
alle sine urolige Tanker, med al sin Utaalmodighed, al sin
Frygt for ikke hisset at gjenfinde alle dem, hun her i Kjær-
lighed havde hængt ved. ,,Jeg vil finde dem alle, Mennesker
og Dyr, som jeg har elsket," udbrød hun ofte. Hun gjentog
med Glæde et Vers af en gammel Digter, der talte om ,,de
salige Fugle"; hun kunde ikke taale den Tanke, at ikke og-
saa de gode Dyr gik en Forløsning i Møde. Og, som Mar-
tensen siger, i de Ord, han udtalte ved hendes Kiste: ,,Denne
Skabningens Forlængsel førte hende atter og atter til Kristi
Evangelium, mere og mere udviklede sig den Bevidsthed i
hende, at vi Mennesker trænge til en Frelser, en Midler mel-
lem Gud og os." – Med denne sin fortrolige Ven sad hun
mangen en Eftermiddagstime lyttende med spændt Opmærk-
somhed til, hvad han fortolkede hende af Herrens Ord, idet
snart ét Sted i Skriften, snart et andet havde sat hendes
Tanke i Bevægelse eller vakt Uro i hendes Sjæl. En inder-
lig ydmyg og sagtmodig Aand lyste da ud af det sjælfulde
Oje. ,,Ja, en stille og sagtmodig Aands uforkrænkelige Væsen
og det ømme, kjærlighedsfulde Hjærte, dette er dog Grund-
trækkene i vor forklarede Venindes indvortes Menneske".
Disse Ord af en Ven, hvis Omgang hun betragtede som en
Naadegave, der var sendt hende i hendes Livs Aften, be-
tegne maaske allerbedst, hvad hun var blevet ved Enden af
sit Liv.
,,Ved Siden af dette stærkt bevægede religiøse Sind var
der en ikke ringe verdslig Tilbøjelighed hos denne Sjæl, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free