Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Gyllembourg. 361
Paastaaelighed eller Heftighedens Irritabilitet; det var, lige-
som hun selv var undselig over at fremsætte saa bestemte
Meninger. Al Affektation var fremmes for hendes Væsen,
og hun havde formelig en Afsky for al Exaltation. Hendes
store Kjærlighed og Beundring for hendes Søn havde aldrig
dette Præg; hos hende fandtes aldrig den for de fleste el-
skende Kvinder sædvanlige blinde Forguden af dem, der
høre dem til, og som de se op til. Hun kunde være af en
helt anden Mening end den Søn, hvis Begavelse hun satte
saa højt. Hun saa’ med skarpe Ojne paa hans Frembrin-
gelser og tilbageholdt aldrig sin Mening, naar noget syntes
hende fejlagtigt i Anskuelsen eller mindre smukt i Udtryk-
ket; men disse Indvendinger fremsatte hun da i en næsten
ærbødig Tone. Hendes varme, kjærlige Hjærte formaaede
at optage Fejlene hos dem, hun elskede, i Forening med
Dyderne; hun oversaa ikke de første og overvurderede ikke
de sidste. Midt i sin Selvstændighed trængte hun dog bestan-
dig til at støtte sig i Kjærlighed til andre, til at hente Raad,
Trøst og Bekræftelse paa, hvad hun ansaa for det rette.
,,Uden Kjærlighed kan jeg ikke trives," sagde hun ofte, ,,jeg
kan sige som Nina - Heibergs Nina -: Der gives dem, der
leve mest i andre." Kjærlighed var for den bløde, varme
Kvinde lige saa nødvendig som Solens Varme for Blomsten.
- Af alle kvindelige Dyder satte hun de huslige højest;
intet Talent, ingen Begavelse i nogen som helst Retning
satte hun over disse. Sirlig indtil Pedanteri formaaede hun
at udbrede en Hyggelighed omkring sig, som næppe er over-
truffen af nogen; Skjønhedssansen i det huslige Liv var saa
udviklet hos hende, at den kastede sit Skjær over alt, som
omgav hende. Det simpleste Maaltid fik et vist festligt Præg
ved hendes Ordnen og Omhu, og Vennerne, som hun sam-
lede om sit Bord, følte sig altid oplivede og meddelsomme.
Det fint uddannede psychologiske Blik, hvorom Novellerne
noksom vidne, gjorde, at hun let og hurtig gjennemskuede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
