Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dzt nittende Aarhundrede.
354
I Slutningen af sit Liv gjenoptog Paludan-Miiller i det
lille lyriske Epos ,,Adonis" den Retning, der havde affødt de
alt nævnte dramatiske Digte over antike mythologiske Æmner,
før han ved ,,Ådam Homo" næsten helt og holdent optoges
af den religiøst-ethiske Side. Adonis er i Omfang det mindste
af hans Digte over antike Æmner, men indtager en meget
fremragende, om ikke afgjort den første Plads iblandt dem.
Det udmærker sig ved en sjælden fin og sindrig Symbolik i
Forbindelse med stor lyrisk Skjønhed i det enkelte.
Alle de hidtil omtalte Arbejder ere skrevne paa Vers;
først i de senere Aar begyndte Paludan-Miiller at anvende
Prosaen, men den laa aabenbart ikke saa godt for ham som
den bundne Form, i hvilken han bevægede sig med fuldendt
Mesterskab. Hans Prosa er, som man kunde vente af en
Digter med hans Ore for Sproget, smagfuld og elegant, men
det er, som om den tyngede hans Tanke og gjorde den bred.
Af hans tvende Prosaarbej der er det allegoriske Æventyr
,,Ungdomskilden" (I 86~) det mest fængslende; derimod er den
voluminøse, over maade vidtløftige Nutidsroman ,,Ivar Lykkes Hi-
storie" (I-Ill, 1866-73) et meget trættende Arbejde som
Digterværk betragtet, hvor megen Interesse det end fra en
anden Side frembyder som et Slags Modstykke til ,,Adam
Homo", idet Digteren i ,,Ivar Lykke" personificerer sin Tids-
alders gode Sider, medens han i ,,Adam Homo" drager de
slette frem. - Paludan-Miiller døde den 28de December 1876.
Det følger af sig selv, at en Digter, hos hvem Reflexionen
spillede en saa stor Rolle som hos Paludan-Miiller, ikke har
kunnet blive populær i den Forstand, at hans Værker kunne
paaskjønnes efter deres Værd af hele Folket eller Folkets Masse.
Der skal Dannelse og Vilje til at tænke til for at følge ham
paa den høje Flugt, han i Almindelighed tager i sine større
Værker. Mange af hans mindre lyriske Digte er dog naaede
ud i vide Kredse, og for dem, som have Evne til fuldt at til-
egne sig den Rigdom, der findes i hans Værker, staar han
som en af vore allerypperste Aander, en af dem, der vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
