Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paludan-Miiller. - Adam Homo. 351
i Verden og lært Menneskene at kjende, som de i Alminde-
lighed er; hvad han har set, har fyldt hans Sjæl med Indig-
nation, og under Indflydelse af denne Stemning har han skabt
sin Digtning, et af de mærkeligste Værker, nogen Literatur
ejer. Han gaar sin Samtid paa Livet, vælger ud af Flokken
et Individ, som de er flest, og skildrer saa, hvorledes denne
hans Helt, hos hvem der findes Anlæg, der kunde have
været udviklede til noget godt og skjønt, sætter al den aande-
lige Kapital, han har faaet i Vuggegave, til i menneskelig
Skrøbelighed og Usselhed og ender som en ynkelig Spids-
borger, der er bleven alle sin Barndoms og sin Ungdoms
Idealer utro, hvilket ikke hindrer, at han bliver en af denne
Verdens store. Som Modsætning til denne sin Helt, hvis
Skæbne Digteren følger fra Vuggen til hinsides Graven, har
han i Alma fremstillet en Kvindeskikkelse af den højeste
Renhed og aandelige Skjønhed, saa fin og skjær, og dog
lige saa sandt og menneskelig tegnet som den ynkelige Flelt.
Der er fra et æsthetisk Synspunkt bleven rejst vægtige Indven-
dinger imod dette store Digterværk, Indvendinger, hvis Beret-
tigelse ikke helt og holdent lader sig bestride. Det kan saaledes
ikke nægtes, at Digtets Plan, der lader Læseren følge Adam
Homos Udvikling fra hans Livs Begyndelse indtil Enden og se,
hvorledes han fra at være et Menneske med gode Anlæg efter-
haanden bliver en Pjalt, nødvendigvis maa frembringe et ligefrem
pinligt, altsaa ikke æsthetisk tiltalende Indtryk, som først af-
løses af et nogenlunde ublandet komisk, da Helten har kastet
alle sine Idealer over Bord og i spidsborgerlig Trivialitet slaaet
sig til Ro med de falske. Dette er i Virkeligheden ogsaa Digt-
ningens svage Punkt, Den sædelige Indignation, Digteren var
opfyldt af, har bragt ham til i højere Grad, end det i Alminde-
lighed gaar an, at tilsidesætte det, man ellers plejer at søge i
et Digterværk, Glæde, Befrielse; men til Gjengjæld har han
givet et Billede af den menneskelige Skrøbelighed i hele dens
Ynkelighed, der er saa gribende sandt, saa slaaende i mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
