Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Det nittende Aarhundrede.
nemlig som Kritiker og theoretisk Æsthetiker. Helt igjen-
nem vittig og elegant skrevet, snart skarpt, snart overstadig
lystigt i sin Polemik imod Tidens æsthetiske Skrøbeligheder,
giver det en klar og grundig Redegjørelse for de dramatiske
Hovedarters og deres Underafdelingers Væsen og begrebs-
mæssige Sammenhæiig og har til Trods for sin Karakter af
et Lejlighedsskrift blivende Betydning i vor Literatur ikke
blot som et Mønster paa polemisk-satirisk Skrivemaade, men
ogsaa paa Grund af de mange fine og træffende Bemærk-
ninger om mangfoldige æsthetiske Spørgsmaal, det indeholder,
og hvis Gyldighed ikke ophæves ved deres Tilknytning til
det Hegelske System, hvorpaa dette som alle Heibergs æsthe-
tiske og filosofiske Skrifter er bygget.
Man behøver blot at læse denne Af handling, i hvilken der
gives en korrekt Skildring af den Smag, som var almindelig
overfor Theatret og bestemmende for dets Præstationer paa
den Tid, da den fremkom, for at forstaa, hvor velgjørende
Heibergs Vaudeviller maatte virke. Den ,,paa en stiltiende
Overenskomst om, at alle ere Kunstnere" beroende Mani for
at optræde i Dilettantkomedier, en Mani, der siden Slut-
ningen af det attende Aarhundrede havde affødt adskillige
dramatiske Selskaber og endnu var i fuldt Flor, havde i høj
Grad nedbrudt Agtelsen for Skuespilkunsten og ført til, at
alt, hvad der vedrørte Theatret, behandledes med en Lethed
og Overfladiskhed, der i Virkeligheden beroede paa Foragt
for den ægte Kunst, som sloges i Hartkorn med den forlorne.
Et lignende Anarki herskede paa Filosofiens og Poesiens
Omraade for ikke at tale om Politikens. ,,Ethvert af disse
tre ulykkelige Fag har sine Dilettanter, hvis Tal er Legio,
men som ikke ere saa beskedne som Dilettanterne i andre
Fag f. Ex. i Musiken, hvori vel enhver af dem tiltror sig
musikalsk Geni, men ved tillige, at han uden Studium ingen
Vej kommer i denne Kunst, medens derimod enhver Dilettant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
