Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende Aarhundrede.
324
som Theaterdigter og Oversætter, for hvilken sidste Virksom-
hed han fritoges x839, da han knyttedes nærmere til Direk-
tionen, bl. a. som Censor. 1849 blev han Direktør, hvilken
Stilling han beklædte til 1856. 1831 ægtede han den udmær-
kede Skuespillerinde Johanne Luise Pætges. ,, ,,Aprilsnarrene"
var min første Kjærlighedserklæring til hende", siger han.
Heiberg havde, som alt anført, faaet Ideen til sine Vaude-
viller i Udlandet, men han udførte den saaledes, at han skabte
en hel ny Kunstart og skjænkede sit Land en Række komiske
Digte saa ægte nationale, som man ikke havde set dem siden
Holbergs Tid, og gav Stødet til en hurtig opblomstrende
national Lystspildigtning. Vaudevillen er, saaledes som Hei-
berg gjennemførte den, ligesom Syngestykket (opéra comique)
en Blanding af Operaen og det reciterende Skuespil, men saa-
ledes, at medens Syngestykket efter sit Begreb staar nærmest
ved hin, nærmer Vaudevillen sig mere dette. Medens Hoved-
vægten for Syngestykkets Vedkommende falder paa det musi-
kalske, saaledes, at alt i dette maa beregnes paa musikalske
Karakterer og Situationer, ligger den i Vaudevillen paa det
dramatiske; Dialogen bliver Hovedsagen, og Musiken træder
kun til, hvor Dialogen hæver sig til de interessanteste Punk-
ter. Vaudevillen bliver et Situationsstykke med løselig an-
tydede Karakterer, hvor Sangen betegner Stemningens Højde-
punkter. Den opholder sig som Følge heraf mest i den
komiske Sfære, men med Frihed til at gjennemgaa det komiske
i alle dets Nuancer og Forbindelser lige fra det burleske til
det rørende, og det følger ligeledes af dens Begreb, at Mu-
siken ikke maa gjøre sig gjældende som noget i og for sig
gyldigt, som Tilfældet er i Syngestykket og i endnu højere
Grad i Operaen, men maa saaledes sammensmelte med Tex-
ten, at de synes uadskillelige, hvormed den Fordring hæn-
ger sammen, at det musikalske Element maa fremtræde med
stor Simplicitet, at der i Vaudevillen kun anvendes vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
