Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
318
givet, idet han, med al den Beundring, han nærede for Oeh-
lenschläger, for hvem han ogsaa havde personlig Hengiven-
hed, klart skjønnede hans Brøst. Dette udelukkede imidlertid
ikke, at han ogsaa havde Øje for Baggesens Mangler. Bag-
gesen kom, efter at Fru Gyllembourg var bleven Enke, meget
til dem, og mangen Gang sad den gamle og den unge Digter
i uafbrudt Samtale hele Dage og Nætter igjennem, og det
Samtaler, der undertiden blev til de heftigste Disputer. „Den
Fordel, jeg især havde af Baggesens Omgang,” siger Heiberg
senere, „var den, at han vakte min Reflexion og gav mig et
kritisk Fundament... men jeg maa endnu rose min egen bon
sens, naar jeg betænker, at jeg i saa ung en Alder, paa en
Tid, da alle lode sig henrive til at tage Parti, havde den
rigtige Takt at modstaa alle de Opfordringer, som jeg fra
begge Sider modtog, og til Trods for disse at holde mig uden
for en Kamp, der - uagtet de vigtige og til Dels gavnlige
Frugter, den har baaret - dog blev ført med en Fanatisme,
der ikke undlod at prostituere mer eller mindre enhver, som
var saa uheldig at blive reven ind i dens Hvirvel”.
Heibergs ivrige Studium af de spanske Dramatikere, sær-
lig af den største af dem alle, Calderon, affødte det roman-
tiske Drama „Dristig vovet, halvt er vundet” (1817), et mærke-
ligt, i høj Grad vellykket Forsøg paa at omplante det spanske
Intrigeskuespils Form, der er saa forskjellig fra de dramatiske
Former, der havde vundet Borgerret i vor Literatur, paa dansk
Grund. Heiberg søgte nemlig ikke, som man havde gjort i
Tyskland, at tillempe denne ejendommelige Form for at
bringe den i Overensstemmelse med det tilvante, men tog
den helt og holdent som den var, og dette for øvrigt ogsaa
fra Indholdets Side fortræffelige Arbejde med dets rene
Sprog og ypperlige Versifikation staar derfor som et frem-
ragende Vidnesbyrd om Digterens Evne til at beherske For-
men. Det samme gjælder om det mythologiske Skuespil Psyche
(1817), som des værre kun er et Fragment, men som ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
