- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:314

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian - Heiberg, Johan Ludvig - Heiberg, Johan Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verdensliteraturen. Han kunde med Sandhed sige: »Mit Liv er et
smukt Æventyr, saa rigt og lyksaligt! havde jeg som Dreng,
da jeg fattig og ene gik ud i Verden, mødt en mægtig Fe,
og hun havde sagt: Vælg din Bane og dit Maal, og da, efter
din Aands Udvikling, og som det fornuftigvis maa gaa til i
denne Verden, beskytter og fører jeg dig, min Skæbne kunde
da ikke have været lykkeligere, klogere og bedre ledet, end
den er»[1]. –

Stødet til den rige æsthetiske Produktion, der udfoldedes
i Danmark i de første Aartier af det nittende Aarhundrede,
udgik, som alt tidligere anført, fra Oehlenschläger; ingen af
Tidens Digtere var uberørt af ham, og i en vis Forstand kan
man sige, at deres Digtning, hvor selvstændig og forskjellig
den end former sig, samler sig om hans som om et fælles
Brændpunkt. Ikke des mindre er der en bestemt Modsætning
til Stede imellem den Kreds af Digtere, der i snævrere
Forstand maa betegnes som den oehlenschlägerske, og den, der
nærmest samlede sig om Johan Ludvig Heiberg. Medens
den oehlenschlägerske Skole, hvis Stormænd alle de tidligere
i dette Afsnit nævnte Forfattere ere, med Undtagelse af
Grundtvig, der helt følger sine egne Baner, i det hele taget
forholder sig saaledes til Poesien, at Digtningen væsentlig
er et rent umiddelbart Udslag af den poetiske Anskuelse og
Stemning, spiller Reflexionen hos Heiberg og hans Skole
Hovedrollen og gjennemtrænger i en ganske anden Grad den
poetiske Produktion. Særlig imellem Oehlenschläger og
Heiberg turde Forholdet kunne angives saaledes, at den første
repræsenterer den rige Genialitet, hvis Frembringelser, alt
eftersom Aanden svigter ham eller er over ham, lige saa
fuldt kunne fuldstændig mislykkes, som de kunne naa den


[1] Andersens samlede Skrifter I--XXXIII. Den smukkeste Udgave af hans
Æventyr og Historier er den af V. Pedersen og L. Frølich illustrerede. Et
enkelt af hans Æventyr (»Historien om en Moder») blev i Anledning af hans
halvfjerdsindstyveaars Fødselsdag udgivet i 15 af de Sprog, paa hvilke det
er oversat. Breve til H. C. A., 1877; Breve fra H. C. A. I--II, 1878.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free