Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom hans første Digtsamling (1830), der ogsaa overvejende
var holdt i denne usædvanlige, men i Virkeligheden ikke
synderlig ejendommelige Stil. Aldeles ublandet var Andersens
Glæde over det Bifald, hvormed hans første Arbejder
modtoges af det store Publikum, imidlertid ikke; Kritiken var ham
ingenlunde gunstig, udtalte ikke sjælden Tvivl om, hvor vidt
han i Grunden var i Besiddelse af noget virkeligt Digtertalent,
og gik haardt – undertiden yderst smaalig – i Rette med
ham for de Pletter, der klæbede ved hans Form i rent
udvortes Henseende som Følge af den mangelfulde Dannelse,
han havde faaet. Særlig gik den Spot, Hertz drev med ham
i sine »Gjengangerbreve», ham i den Grad til Hjærte, at han
var »nær ved at opgive sig selv» – hvilket han for øvrigt
hele sit sit Liv igjennem var, saa snart Kritiken gik ham imod.
Som det i de omtalte Arbejder nærmest var Hoffmann,
han var paavirket af, var det nu især Heine, han fordybede
sig i, og som bidrog væsentlig til at give hans Digte deres
ejendommelige Farve. I Digtsamlingerne »Fantasier og Skitser»
(1831) og »Samlede Digte» (1833) have vi Udslag af den
noget sygelige Stemning, som Sorgen over den Modgang, han
mødte, satte ham i, og som en ulykkelig Kjærlighed yderligere
bidrog til at udvikle. En lille Udflugt til Nordtyskland, der
affødte hans »Skyggebilleder af en Rejse i Harzen og det
sachsiske Schweiz» (1831), skaffede dog atter nogenlunde Ro og
Ligevægt i hans livlige, for nye Indtryk modtagelige Sjæl,
men da han i 1833 med kongelig Understøttelse tiltraadte den
første af sine mange større Rejser, var han dog ikke kommen
videre, end at »hans Bøn til Gud var saa inderlig den, at han
ude maatte vinde i Udvikling og Dygtighed, saa at han kunde
levere et hæderligt, sandt Digterværk, eller at han aldrig mere
maatte vende tilbage, men dø i fremmed Land, langt fra
Danmark». Rejsen, der varede i hen ved halvandet Aar og
gik til Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien, hvor særlig
Opholdet i Rom blev af Betydning for ham, virkede i høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
