Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Poul Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Det nittende Aarhundrede.
efter. Der var meget, der lokkede den unge, livsglade Stu-
dent bort fra Kollegierne, thi han havde mange Interesser,
han fik snart mange Venner blandt de dygtigste og mest be-
gavede af sine medstuderende, men at kunne føre sin elskede
hjem som sin Brud stod bestandig for ham som Maalet, og
det theologiske Studium, som han havde valgt af Hensyn til
hende, skjønt han selv havdu Ihcxst Lyst til fortrinsvis at
dyrke de gamle Sprog, som han alt fra Drengeaarene af
havde Forkjærlighed for, blev gjort færdig i sædvanlig Tid.
Det udelukkede imidlertid ikke, a. han med Liv og Lyst
kastede sig ind i den Mangfoldighed, der aabnede sig for
ham i Literaturen og Samlivet med Kammeraterne ved Uni-
versitetet, og tog ivrig Del i Tidens Bevægelser. Hans
sunde, kraftige Natur udviklede sig i det hele taget paa den
heldigste Maade, og det er et smukt Billede, vi faa af ham i
hans Ungdom, saaledes som hans Venner have bevaret det,
og som det for øvrigt i sine Grundtræk holdt sig uforandret
hele hans Liv igjennem. ,~Hvo, som den Gang mødte Poul
Møller, behøvede ikke lang Omgang for at mærke, at denne
anselige, lyse og fro Skikkelse gjemte en Aand, der lignede
den, og at det var en klar og kraftig Genius, som her gik
igjennem Livet . . . Han gav sig selv med den største Sand-
hed og Ligefremhed; enhver Stræben efter at give andet og
mere, end man virkelig er eller har, var ham i højeste Grad
imod, og han hadede de1for alt, hvad der viste sig for ham
som Affektation, deriblandt xidvniig den uægte Sentimentalitet,
som da og var allermest fremmed for hans Personlighed; thi
som det saa ofte forekommeF hos os Nordboer, hans Grund-
tilstand var en sund, gemytlig, humoristisk Ro, men som den
maa tænkes hos en kraftig og bevægelig Natur, der ikke
anstrænges ved at gribes af en levende Tanke eller Affekt
og udtale den med Djærvhed."
1816 tog Poul Møller theologisk Embedsexamen med
bedste Karakter, men kort forinden var han bleven ramt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
