Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blicher. - Noveller. Patriotisk Virksomhed. 285
mange andre Maader frem i hans Liv og Forfattervirksomhed,
og skjønt vi derved komme uden for den poetiske Literaturs
Enemærker, maa vi dog ogsaa kortelig antyde, hvad Blicher
virkede i saa Henseende paa andre Omraader, fordi det
bidrager væsentlig til Belysning af hans Personlighed i det
hele taget og derigjennem ogsaa af hans Poesi. Fædre-
landskjærlighed og Frihedssind prægede i høj Grad hele
hans offentlige Liv, og ivrig, som han var, for at bidrage sit
til at fremme al god og nyttig Virksomhed skrev han jævn-
lig om mangfoldige praktiske Æmner, om Landvæsen, Hus-
flid o. s. v. Folkets Oplysning laa ham stærkt paa Sinde,
og han var en af de første, der sluttede sig til Højskole-
tanken. ,,Uagtet alle mulige. Næsekrøller og Panderynker",
skrev han saaledes 1841, ,,saa raaber jeg med: Højskoler for
den danske Bonde! Højskoler i Sønderjylland, i Nørrejylland,
paa øerne og overalt i Daneriget! Men hvad skal der da
læres i disse Skoler? Hverken Græsk eller Latin, hverken
noget dødt, ej heller noget levende Sprog undtagen Moders-
maalet. Der skal læres Historie, især Fædrelandets, paa det
Lærlingen kan kjende Fortidens Dyder og Lyder og se sig
alvorlig i Spejl. Han skal, idet han bevarer Mindet om ud-
mærkede afdøde, føle hos sig selv Drift og Kraft til ret-
skaffen Daad og til Opofrelse for Fædrelandet". I en Mang-
foldighed af Avisartikler talte han varmt og stærkt for sine
folkelige Yndlingstanker, Modersmaalets Ret overfor de frem-
mede Sprog, almindelig Værnepligt o. s. v. Men det ejen-
dommeligste Udslag af hans ideale Syn paa Folkelivets Tarv
var dog Himmelbjærgsfesterne, som han kaldte til Live.
Frihedsbegejstringen, som efter Julirevolutionen naaede ind
til os og affødte de raadgivende Stænder (1834), greb Blicher
s~ærkt. ,,Det gik op for ham", siger han, ,,at det maatte
være hans og hver ærlig Dannemands Bestræbelse at vække
Almenaand, fremme og befæste Samdrægtighed, Lighed for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
