Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredahl, Christian Hvid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Det nittende Aarhundrede.
alt imellem paa Lire; vi spøgte, b og sang saaledes, at al
Slags Sorg skulde frygte for at komme os nær". Den kom
imidlertid alligevel. Det viste sig, at den lille Sum, han
havde gjort Regning paa, og som i Forbindelse med hans
Arbejde skulde have sikret ham og hans et nogenlunde sorg-
frit Udkomme, var tabt. ,,Der laa da nu mit Haabs hele
Bygning i Gruset". Han havde nu kun sit Arbejde at stole
paa, og hans Bøger bragte ham kun Tab. Foreløbig fort-
satte han dog sin literære Produktion; foruden tredje og fjerde
Del af ,,Dramatiske Scener", i Aarene i 82~-22, udgav
han et Par mindre Arbejder (,,Nytaarsgave for Aaret 1821
efter den jordiske Almanak, til den ynkværdige Kyhlamske
Famulus fra C. Bredahl", 1820, ,,Lirmsongs Optegnelser paa
en Rejse", 1821 og ,,Smaating for Smaating", 1822), til Dels
af satirisk og polemisk Indhold, væsentlig rettet imod, hvad
han ansaa for Udskejelser i Datidens Poesi. I 1824 overtog
han imidlertid Parcelgaarden Damsgaard under Sorø Akademis
Gods, hvor han blev boende til sin Død, og da han bosatte
sig der, var det hans faste Forsæt kun at ville være Bonde.
,,Den Musa eller Medusa, som førte mig til at agere Poet,
har jeg nu givet Afsked", skriver han samme Aar. ,,Fa-
mulussen har kastet sin Lire bort og taget fat paa Møggreb,
Spade og Hakke. Nu gaar det altsaa løs paa Legemet,
medens Sjælen har sine gode magelige Dage. Hovedet bruger
jeg nu slet ikke og maa stundum spejle mig for at faa at
vide, om jeg ikke er hovedløs. Hvad skal en Bonde ogsaa
med Hoved? - Snurrigt forekommer det mig", tilføjer han
med sin ejendommelige Humor, ,,at jeg maa betale Skat af
Parnasset, en Banke ved Sorø Sø. Banken med dens Træer
har Akademiet tilegnet sig, men Afgiften hviler paa mig -
formodentlig til Straf, fordi jeg en Gang vilde kravle op paa
den literære Banke af samme Navn. Dette har saaledes for-
øget mit Had til Muserne, at det vist vilde bekomme dem
ilde, hvis jeg fik Ram til dem med min Hakke eller Møgtyv".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
