Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredahl, Christian Hvid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Det nittende Aarhundrede.
Ingemann, der kom i Slagelse Skole, et Aar før Bredahl for-
lod den, og i sin ,,Levnedsbog" har givet et livligt Bil-
lede af de fuldstændig anarkiske Tilstande, der herskede,
fortæller om den sextenaarige Mesterlektianer, der var kraftig
og bredskuldret, og som gjorde et stærkt Indtryk paa ham,
skjønt der i Skoletiden ikke udviklede sig noget nøjere For-
hold imellem dem, at han var ,,stiv baade i Latin og Græsk,
hvorfor han ogsaa havde en høj Stjærne hos ,,Manden"". Han
var allerede den Gang en mærkelig Personlighed, hvis Op.
træden og Færd var vidt forskjellig fra de letsindige Kamme-
raters. ,,I hans mørkeblaa øjne laa der en besynderlig Alvor
og Kraft; hans ikke høje, men brede, stærke Pande, var om-
snoet af brune, tæt krøllede Lokker. Han gik gjærne tavs
og indesluttet op og ned mellem d.~ to store Linde uden for
Skolen med en Bog i den ene Haand og, om Morgenen,
med sin tarvelige Frokost i den anden. Han tog ingen Del
i den vilde Tummel paa Kirkegaarden. Kun naar det gjaldt
om at naa Kirkefløjet med en Sten, hvorved undertiden en
K irkerude gik i Løbet, kunde han faa Lyst til at kyle en
temmelig tung Sten højt op over Taget, og naar en Bold
faldt ham i Haanden, blev den gjærne usynlig ved hans
Kast. For hans tunge Haand havde selv de største Kamme-
rater Respekt. Forstyrrede nogen ham i hans Tanker eller
løb ham uforsigtig paa Ærmet, greb han kun Synderen ved
Armen, vred den lidt om, saa han maatte dreje Ryggen til,
og lod sine Knoer falde med et Par smaa Hammerslag paa
hans Skulder. Saa’ han noget paafaldende Tyranni udøves
af de store mod de smaa i sin Nærhed, knyttede han gjærne
sin Haand eller udsendte et truende Ord med et af sine
Lynblik mod Tyrannen, og den plagede Dreng var befriet.
Fløj der en Høg eller Glente over Kirkegaarden, kunde
Christian Bredahl længe stirre efter den med et sigtende
Jægerblik og syntes kun at mangle en Bøsse for at naa den
mellem Skyerne. Naar de andre Drenge løb fra Skolen, gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
