Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Det nittende Aarhundrede.
,,Minder fra min Barndom og min Ungdom" med Rette imod
at betegnes som en Discipel af den store Digter, han elskede
saa højt. ,,Det, jeg fornemmelig maa være Oehlenschlåger
taknemmelig for, er, at han ledede mig bort fra de taagede
og dunkle Naturdrømme og lærte mig, at Mennesket er og
bestandig bør være Midtpunktet i Poesien; i øvrigt kan jeg,
hvor meget jeg end skylder ham, næppe, hvad han dog selv
har ment, kalde mig nogen Discipel af ham; thi skjønt jeg
ganske vist maa takke ham for uendelig meget, saa ved jeg
dog tillige bestemt, at mit hele Væsen er anlagt i en Ret-
ning, der er meget forskjellig fra hans, saa at jeg ikke
engang kunde gaa i hans Fodspor, hvor gjærne jeg end
havde villet det. Hvor langt jeg end staar under mit høje
Forbillede, saa maa jeg dog snarere kalde mig en Discipel
af Shakespeare end af Oehlenschlåger. Oehlenschlågers farve-
rige Billedpragt har jeg aldrig haft, og naar jeg i denne Hen-
seende sammenligner især mine lyriske Digte med flere af
hans, saa synes de mig at forholde sig dertil som Tuskteg-
ninger til de Billeder, der ere fremtryllede af Correggios
Pensel med al det blændende Farvespil, han forstod at give
dem". Grundtrækket i Hauchs Digtning er dyb sædelig
Alvor. Som ægte Romantiker har han bestandig Tilværelsens
dunkle Magter for øje; de bryde frem næsten i alle hans
Digtninger som Aabenbaringer af en højere Verden, hvori
Oprindelsen til det jordiske efter hans Mening maa søges.
Dette sløvede imidlertid ikke hans skarpe og sikre Blik for
den virkelige Verden, og navnlig viser han sig som en Mester
i psychologisk Karaktertegning. Fremstillingen i hans første
Arbejder led af en vis Uklarhed; det var, som de mægtige
Tanker havde ondt ved at bryde igjennem, men lidt efter
lidt tabte denne Tunghed sig, navnlig for hans lyriske Digtes
Vedkommende, som han forstod at give en i højeste Grad af-
rundet og skjøn Form, medens hans Prosa aldrig kunde frigjøre
sig for en vis Brede og Tyngde, som uden Tvivl hidrører fra,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
