- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:253

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hauch. - Ungdomsdigtning. 253


imod Ingemanns, men heller ikke lader Grundtvig, denne
,,ægte gamle Nordbo, en Tilbeder af Aserne", og Baggesen
gaa Ram forbi. Det andet af de nævnte dramatiske Arbejder
er en alvorlig holdt romantisk Digtning, med Hensyn til
hvilken Forfatteren erklærer, at den er sat ved Siden af det
satiriske Stykke for Kontrastens Skyld. ,,At han ikke er
blind for dens svage Sider, haaber han at have lagt for
Dagen ved den første, der, hvis den skal havé nogen satirisk
Betydning, snarest maa anses for en Satire paa Forfatteren
selv og som en Bestræbelse af hans Sjæl ved en pludselig
Henbøjning til den modsatte Side at moderere den Stræben
til det romantiske, der, saa langt Forf. er fra at fordømme
den, dog hos ham som hos andre var paa Vej til at blive et
tomt Maleri af Æther i Æther med Æther".
Aaret efter udgav Hauch det lyriske Drama ,,Rosaura",
som i enhver Henseende var meget forfejlet og navnlig led
under en utrolig Overlæsselse med Metaforer og Lignelser.
Denne uheldige Digtning modnede den Beslutning hos ham
at opgive Poesien, som han nu efter længe at have kæmpet
med pinlige Tvivl bestemt mente ikke at have noget Kald
til. ,,Rosaura" blev foreløbig hans sidste Forsøg i den Ret-
ning. ,,Denne Beslutning", siger han, ,,kostede mig megen
Overvindelse, men dog holdt jeg den i syv Aar, hvori jeg
jog enhver Plan til et poetisk Værk, enhver Tanke, enhver
Drøm, enhver Fantasi fra Poesiens Verden langt bort fra
mig og alene sysselsatte mig med det, som jeg nu havde
gjort til mit Livs Opgave". Han fordybede sig ivrig i Stu-
diet af Naturvidenskaberne til stor Glæde for Faderen, som
vel saare nødig gav sit Minde til, at Juraen blev kastet over
Bord, men dog langt foretrak den Bane, han nu valgte, for
hans tidligere stadige Syslen med ,,unyttige Ting".
Det varede dog endnu noget, før Faderen og den øvrige for-
nemme Slægt helt befriedes for den Frygt, at han ved sine lite-
rære Meriter maaske endog kunde skade sig paa højere Steder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free