Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann, Bernhard Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemann. – Lyrisk og dramatisk Digtning.
239
dem gjorde en umaadelig Lykke, men alle vidnede de dog
om, at Digteren endnu ikke mægtede at beherske sine subjek-
tive Stemninger tilstækkelig til at kunne præstere Arbejder,
der virkelig fyldestgjøre strængere dramatiske Fordringer -
den dramatiske Form laa forøvrigt aldeles ikke for hans
Talent, i hvilket Lyriken bestandig var et stærkt fremtræ-
dende Moment, saa at kun saadanne Former passede sig for
det, i hvilke dette helt eller til Dels kunde gjøre sig gjæl-
dende i sin Selvstændighed, hvorfor han da ogsaa, bortset fra et
Par Undtagelser, heldigvis afsluttede sin dramatiske Forfatter-
virksomhed med denne Periode. I alle hans Dramer skinner hans
egen Subjektivitet mer eller mindre stærkt igjennem, og det skor-
ter gjennemgaaende hans Figurer paa objektivt Liv og Sandhed
- de er mere Engle og Djævle end virkelige Mennesker med Kjød
og Blod. 1815 udgav han foruden det bibelske Drama ,,Røsten
i ørkenen" Tragedierne ,,Blanca" og ,,Masaniello", af hvilke
den føtste, hvortil Æmnet var taget af en Novelle i ,,Gil
Blas", forherligede ,,Kjærlighedens Opofrelse af alt jordisk, i
tragisk Kollision med Statskunsten og det ydre Livs mæg-
tigste Lidenskaber, men med Fastholden ved dens himmelske
og evige Liv, der er delagtig i Aandens Ukrænkelighed",
medens han i ,,Masaniello" fremstillede ,,Frihedsideen, hævet
og styrket ved religiøs Begejstring, i Kamp med Tyranniet
og Jammerligheden saa vel i Fyrsternes som i Folkenes
Lidenskaber og med Aandens Sejr selv paa Ruinerne af dens
Triumfbuer i en Verden, hvor Visdom og Vanvid følges ad,
og det største nedtrampes i Dyndet af dets ustadige Tilbedere".
Begge Stykkerne gjorde stormende Lykke, og især vakte
,,Blanca" ved sit opskruede Sværmeri en Begejstring, som
det nu knapt er muligt at begribe. Just paa dette Tids-
punkt begyndte Kritiken at hæve sin Røst mod den forgudede
Digter, og han angrebes skarpt af begge de to Retninger, der
paa den Tid stod overfor hinanden i Literaturen med Bag-
gesen og Oehlenschlåger som Førere. Naar Oehlensch]ågeri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
