- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:227

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N. F. S. Grundtvig. - Historisk Betragtningsmaade. 227


ejendommelige Liv og har sine særlige Drifter og Anlæg
saa vel som sin særlige Opgave i Verden, der giver dette dets
Præg, her træder slaaende frem. Medens saaledes Hovedtanken
i Hebræernes Liv var Forestillingen om den levende Gud,
var Stats- eller Borgerlivet det bestemmende for Grækerne
og Soldaterlivet det fremherskende Element i Romerfolkets
Levnedsløb; det giver dem som Helheder deres Særpræg, og
inden for hvert af dem lader den antydede Tredeling sig paa-
vise. Hebræernes Ungdomstid eller Fantasialder falder saa-
ledes i Patriarkernes Dage, medens deres Følelses- og Daads-
tid strækker sig fra Moses til Salomon, med hvem Forstands-
tiden tager sin Begyndelse, o. s. v.
Ud fra denne Anskuelse betragter Grundtvig nu Nord-
boerne som i rviss6 Maader et Modstykke til Grækerne, for saa
vidt han hos disse finder den menneskelige Aands indadgaaende
hos hine dens udadgaaende Drift fremherskende. Grækerne leve
for at udvikle deres Kræfter, Nordboerne for at bruge dem.
Grunden til denne Modsætning ser han i, at Grækerne tilhørte
Menneskeslægtens Ynglings- eller Fantasialder, medens Nord-
boerne levede i dens Middelalder eller Følelsestid. Medens hine
kun havde det Maal at nyde Livet og udvikle dets Kræfter
i den størst mulige Fylde i alle Retninger og derfor først og
fremmest søgte Skjønhed og Harmoni, laa det nærmest for
Nordboen at bruge sine Kræfter, som de var, og medens
Grækeren væsentlig nød Livet, kom Nordboen væsentlig til
at værne om det i stadig Kamp. Grækeren kan ogsaa
kæmpe, men han gjør det først, naar hans Frihed #og ufor-
styrrede Nydelse af Livets Skjønhed trues; Nordboen kæmper
for Kampens egen Skyld, og fordi han overalt ser Fjender
af det Liv, han paa sin Vis elsker lige saa højt, men som
han er alt for optaget af til nogen Sinde at komme til at nyde.
Medens Grækeren efter sin Ejendommelighed helst isolerede
sig for at hengive sig til den uforstyrrede Skjønhedsnydelse,
drog Nordboen ud i Verden for at værne sit Ideal, Livet,
15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free