Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. 5. Grundtvig. - Overblik.
223
hædret ham ved i Anledning af hans halvtredsindstyveaars
Jubilæum som Præst (1861) at give ham Titel og Rang af
Biskop i den danske Kirke; en stor Menighed flokkede sig
om ham med sjælden Trofasthed og Begejstring, og fra hele
Landet samledes ,,Grundtvigianerne" fra hans flrsindstyveaarige
Fødselsdag af om deres gamle Høvding til aarlige ,,Venne-
møder"; hans kirkelige Anskuelse saa vel som hans Syn paa
Folkelivet ag dets Krav havde fundet mangfoldige Tilhæn-
gere rundt om i Danmark og det øvrige Norden. Der var
stor Forskjel paa hans Stilling nu og den Gang, da han i
1826 stod som en tilsyneladende slagen Mand, der havde
trukket det korteste Straa overfor den herskende Tidsretning.
havde faaet sin literære Virksomhed stækket ved den livs-
varige Censur, han var bleven idømt, og følte det som sin
Pligt at lade sin Røst forstumme i Herrens Hus. Men han
var bleven sig selv tro til det sidste, og de paa én Gang
stolte og ydmyge Ord, han den Gang udtalte i sit literære
Testamente, kunde sættes som Motto for hele hans Liv:
»Lad de lærde sætte deres Ord mod mit og bevise, at de
blev klogere, at de blev klarere ved deres stille Granskning
end jeg ved min Gjæring, som I kan se, jeg slap dog fra
med Livet, og som jeg ikke har kunstig afbildet, men ladet
saa varm, saa fuldstændig og levend e, som jeg det kunde,
udstrømme paa Papiret for derfra at indstrømme i beslægtede
Naturer og vække den levende Kamp, uden hvilken vi er
Dødens Trælle, uden hvilken vi se aldrig den levende Klar-
hed, som overstraaler Fuldkommenhedslandet og vindes kun
herneden, som Bruden er vundet, naar hun livsalig indsmiler
Haabet i Bejlerens Hjærte! En Mand er jeg blevet, ringe
til visse, hvad man kalder slet ingen Ting, men dog en Mand,
som ej vilde bytte med Jorderigs Konger! Skribent er jeg
blevet, vist nok ej af de forgudede, men en Skribent som ser
sig tilbage, ser sine Fejl, retter dem gjærne, men smiler dog
kun over dem og over de øjne, som saa’ ikke andet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
