- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:201

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IN. F. S. Grundtvig. - Dimisprædiken.
201
noget Hjem selv i hine snævre Hytter, til hvilke den flygtede,
da den udjoges af de stores Paladser. Fordi Ordets Tjenere
trods Apostelen mene, at de kunne lægge en anden og bedre
Grundvold end den, at Jesus er Kristus, derfor er det ej
længer ham, som forkyndes. . . . Dele vi derfor vor Tids-
alders Ringeagt og Blindhed for det himmelske Lys, o, da
lader os dog ej være forvovne og skamløse nok til at op-
træde som Kristendommens Tolke og# besmitte det hellige
Sted. . . . Ere vi derimod selv Kristne, føle vi os gjennem-
trængte af den Overbevisning, at Jesu Kristi hellige Lære,
udsprungen af en højere Rod, ene mægter at neddæmpe
Forstandens ængstende Tvivl, trøste det kummerfulde Hjærte
og lede Mennesket stadig gjennem Fristelse og Gjenvordighed
paa Retfærdigheds og Helligheds trange Sti, o, da lader os
ej mismodige spørge: hvem tror vort Ord? men tillidsfulde
udbryde med Apostelen: Troen kommer af Hørelsen, og Guds
Ord er det, som skal høres".
Efter langvarig Forhandling imellem Myndighederne gik de
opbragte Præster for saa vidt af med Sejren, som Grundtvig
(Jan. i8i i) maatte møde for Konsistoriet og modtage en Irette-
sættelse, ikke for Prædikenen i og for sig, det vovede man dog
ikke, men fordi han havde udgivet den i Trykken. Det følger af
sig selv, at dette Udfald af Sagen og det Forsøg, der aaben-
bart var bleven gjort paa at fremtvinge et Forbud imod, at
han nogen Sinde mere besteg en Prædikestol - thi det var
utvivlsomt de sex Præsters Maal -, maatte ikke blot krænke,
men ryste Grundtvig dybt. ,,Nu", skrev han længe efter
(1828) herom, ,,nu, da det skulde stemples til borgerlig Brøde
blot literært at beklage den gamle Kristendoms Forfald, ja
nu maatte Blodet vel en Gang koge selv i de koldeste Kar
hos en fribaaren poetisk Natur, der en liden Stund var dreven
med Strømmen fra hans Barndoms Tro og Kæmpedrømme,
men var, da Alvorstimen slog, vendt tilbage, havde i Hi-
storien skuet den gamle Kristendoms Triumf gjennem Tiderne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free