Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Det nittende Aarhundrede.
af hans Opposition mod Oehlenschlåger (5. 1340. ff.), at i de Digte,
hvorfra Stoffet er hentet, ,,er alt saa vildt og grueligt, at ingen
Digter, der ej selv er lige saa forhærdet, kan eftermale Bil-
ledet uden hist og her at omblande Farverne og lade et
anden Steds (- a: fra Kristendommen -) borget Lys gjennem-
glimte den natlige Sky, under hvilken Skikkelserne røre sig
som Trolde", og han tilføjer: ,,Det er saa meget mere min
Skyldighed at gjøre opmærksom herpaa, som jeg, omend-
skjønt min Hjemgang til Kristendommen og Indgang i det
gamle Norden skete omtrent jævnsides, dog tit udtrykte mig
saa daarlig og letsindig om de gamle Afguder og Kæmper,
at det kun anstod et kristent Menneske hel ilde."
,,Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord" er saa vel som
det senere udkomne Bind, ,,Volsunger og ~Niflunger", i mange
Maader et i høj Grad formløst Arbejde, men det gjorde alle-
rede ved sin Fremkomst og vil bestandig gjøre en betydelig
Virkning ved den Sprogkraft og det dybe Blik for det
væsentlige og karakteristiske i det nordiske Oldtidsliv, der ud-
mærker det. Dette Værk i Forbindelse med Mythologien havde
allerede skaffet Grundtvig et berømt Navn, og hvad der frem-
kom fra hans Haand af Digte og Afhandlinger i Blade og
Tidsskrifter, modtoges med levende Opmærksomhed. Det saa’
stærkt ud til, at hans Kjærlighed til det gamle Norden vilde
lægge helt og holdent Beslag paa ham, hvad enten det nu
fortrinsvis blev Poesien eller den lærde Granskning, der fik
Magten. Præst følte han intet Kald til at blive, hvor stor
Betydning Kristendommen end allerede nu havde for ham;
hans Hu stod nærmest til en Lærestol ved Universitetet. Da
hans sex og halvfjerdsindstyveaarige Fader trængte haardt
til en Medhjælper i sin Præstegjerning og ikke vilde have
nogen anden end Sønnen, fordi alle de, han ellers kunde faa,
var Rationalister, besluttede han sig imidlertid til at bringe
ham dette Offer, idet han ,,skammede sig ved, at hans gamle
Fader i det Aar, han blev Jubellærer, skulde nødes til at ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
