Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
#94 Det nittende Aarhundrede.
Ogsaa i Literaturen traadte det Omslag, der var fore-
gaaet med Grundtvig i kristelig Henseende, kjendelig frem.
Den laalandske Biskop Boisen havde fremsat et ,,Forslag til
en ny Liturgi, som med det danske Kancellis Anbefaling var
under Behandling af en Kommission, hvor vel Biskop Balle
havde Forsædet, men hvor Vantro og Ligegyldighed utvivl-
somt havde de fleste Stemmer, saa der var virkelig Fare for,
at Daabspagten og i det hele Sakramentordet vilde blive, om
ikke helt forkastet, saa dog forvansket". Grundtvig skrev i
den Anledning sin Af handling ,,Om Religion og Liturgi",
som i Modsætning til de tidligere omtalte Arbejder, der gik
omtrent fuldstændig upaaagtede hen, vakte en vis Opsigt i
Hovedstaden ved den Varme, hvormed Daaben og Nadveren
hævdedes som ,, B~ændpunkterne i den hele Liturgi, hvorfra
der maatte gaa Straaler ud til alle Sider", og i det hele ved
den Energi, hvormed han gjorde Front imod Tidens hele
irreligiøse Betragtning. ,,Men skjønt de moraliserende Præster
fik deres Text læst, var det hele dog saa deklamatorisk og
Rationalismens Sejr saa afgjort, at ikke en Hund bjæffede
derad, og det var vist kun Bombardementet 1807, der frelste
os fra den gruelige ny Liturgi".
Endnu et mærkeligt Arbejde udgav Grundtvig, medens han
var paa Langeland, det var hans første egentlige, rigtig nok
meget lille Bog, ,,Maskeradeballet i Danmark, et Syn", som
udkom i Begyndelsen af i8o8. Denne højst, ejendommelige Digt-
ning, halvt i metrisk og halvt i prosaisk Form, er fremgaaet af
den bitre Stemning, hvori Digteren var kommen ved den Let-
sindighed, man især i Hovedstaden hengav sig til uden at ænse
den Ulykke, der var overgaaet Landet, og de Farer, det stadig
truedes af; det skæmmes ganske vist af ,,enkelte hedenske
Vildtoner", som Digteren senere (1815, da Digtet optryktes i
,,Kvædlinger") haardt fordømmer og kun lader staa ,,til sin
Skam og til et Vidnesbyrd om, hvad et Menneske, som dog
troede paa Kristus, i den galne Tid kunde føre det over sit
Hjærte at sige", som naar det hedder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
