Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. S. Grundtvig. ~ 9’
for hele hans Liv. Den 2den April i8oi var han fra Told-
bodbroen øjenvidne til Slaget paa Rheden, der gjorde et
mægtigt Indtryk paa ham, og Aaret efter holdt hans Fætter
Henrik Steffens sine vækkende Forelæsninger, de eneste,
Grundtvig nogen Sinde holdt ud at høre til Ende. Det gik
ham ikke som Oehlenschlåger overfor Lynildsmanden. Han
stod endnu paa den gamle Tids Grund, og hvorvel han alle-
rede selv ,,havde fundet den saakaldte højere Po e s i hos vore
Digtere fra det attende Aarhundredes sidste Decennier tem-
melig uudstaaelig", vovede han dog endnu ikke at bryde
Staven over dem, og Filosofens dristige Paastande æggede
ham i det hele taget nærmest til Modsigelse. Ogsaa i hans
Sjæl udsaaedes der imidlertid ved disse mærkværdige Fore-
læsninger Frøkorn, der senere skulde spire og give mange
Fold Frugt. ,,Steffens var det, som først gjorde mig opmærk-
som paa, at Historien havde noget at betyde", siger Grundt-
vig. ,,Jeg troede ikke et Ord af, hvad han sagde, ja, jeg b
kjæk, men Ideen om Tidernes Sammenhæng og Kristus i
deres Middelpunkt var dog kommet i min Sjæl". Og endelig
maa fremhæves, at han nu stiftede Bekjendtskab med den
oldnordiske Literatur, som han strax kastede sig over med
brændende Iver. Fra Barnsben af havde han haft Forkjær-
lighed for historisk Læsning og følt sig stærkt dragen til
det gamle Norden. Det var ham en bitter Skuffelse, da han
i den jydske Præstegaard, hvor Arild Huitfeldts Krønike var
en af hans Yndlingsbøger, af denne erfor, at ,,vi intet vidste
om de gamle Guder". I Skoleaarene i Aarhus lærte han dog
af Suhms Bog om 0dm, at saa galt var det dog ikke, men
først nu førte en Ven at ham, der var i høj Grad fortrolig
med Oldskrifterne, ham til disse selv, og det varede ikke
længe, før han var i Færd med at bearbejde det nye Stof,
han saaledes pludselig fik Adgang til, i en Række nordiske
Fortællinger, som dog aldrig blev trykte.
Midt under alt dette kom Grundtvig bort fra Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
