- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:187

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staffeldt, Adolf Wilhelm Schak von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

optraadte han som Digter i Datidens Ugeskrifter og Blade.
1791 rejste han med kongelig Understøttelse til Göttingen,
hvor han i halvandet Aar bl. a. studerede Archæologi og
Statsvidenskaberne og stærkt paavirkedes af de mangehaande
overspændte og uklare Rørelser i „Sturm- und Drangperioden“,
der gav sig Udtryk i de saa vel tyske som danske Digte,
han offentliggjorde. 1795 tiltraadte Staffeldt atter en
Udenlandsrejse, paa hvilken han navnlig opholdt sig længe i Wien
og Venedig, og hvorfra han først vendte tilbage i Efteraaret
1800. Aaret efter betraadte han Embedsbanen — som
Assessor i Økonomi- og Commercekollegiet — og blev
Kammerjunker, men i Stedet for at dette, som man kunde have ventet,
skulde svække hans poetiske Begejstring, tog denne tvært
imod just ved denne Tid et stærkt Opsving, og efter i Blade
og Tidsskrifter at have offentliggjort en Mængde Digte, der
viste stærk Paavirkning af den romantiske Skole og den
Schellingske Naturfilosofi og derfor vakte en ikke ringere
Forbavselse og Forargelse hos den gamle Skole her hjemme
end Oehlenschlägers i 1802 udkomne Digte, udgav han i
Slutningen af 1803 sin første Samling Digte, i hvilke han
kjendelig er stærkt paavirket af sin en halv Snes Aar yngre
samtidiges Poesi, der saa pludselig var kommet til Frembrud
Aaret i Forvejen. Det lykkedes ham imidlertid hverken ved
denne eller ved sin anden og sidste Digtsamling („Nye Digte“
1808) at tildrage sig nogen synderlig Opmærksomhed, endnu
mindre at vinde nogen synderlig Anerkjendelse, og han opgav
nu saa godt som ganske at digte paa Dansk, medens han
vedblev jævnlig at dyrke Poesien paa Tysk, som var hans
egentlige Modersmaal. Fra 1810 beklædte han forskjellige
høje administrative Embeder i Slesvig og Holsten. Han døde
1826 efter i lang Tid at have været plaget af haarde
legemlige Lidelser. Schack Staffeldt var en højt begavet
Digternatur, der navnlig som Lyriker og til Dels ogsaa som
Romancedigter har frembragt adskilligt af saa høj Rang, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free