Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Det nittende Aarhundrede.
hvilket Stykke Digteren endelig 1828 fik bragt paa Scenen,
omstøbt i Vaudevillens Form, som Heiberg nylig med saa stort
Held havde indført hos os, og som havde gjort stormende Lykke.
Den offentlige Mening var afgjort paa Heibergs Side, thi Styk-
ket naaede kun at blive spillet to Gange. Større Held havde
Oehlenschlåger med sig i det store episke Heltedigt ,,Hrolf
Krake" (1828). I Modsætning til de to tidligere større fortæl-
lende Digtninger i bunden Form, ,,Helge" og ,,Nordens Guder",
i hvilke der er en rig Afvexling af skiftende Versemaal, der
betinges af de forskjellige Episoders Karakter, er dette Digt
helt igjennem skrevet i det samme, med Niebelungenlied som
Forbillede byggede Versemaal og lægger i det hele taget an
paa at opfylde den episke Digtnings Krav paa en mere jævnt
og objektivt holdt Fremstilling. Det lader sig nu vel ikke
nægte, at det var fuldt berettiget, naar Heiberg gjorde gjæl-
dende, at denne Skildring af den berømte Lejrekonges og hans
ypperste Kæmpers Bedrifter og Død efter Stoffets i høj Grad
episodiske Natur vilde have egnet sig ulige bedre til at be-
handles i Lighed med de to foregaaende store nordiske Digte
som en Cyklus afRomancer, ligesom denne Form uden Spørgs-
maal i og for sig vilde have været langt naturligere for Oeh-
lenschlåger, som da ogsaa selv antyder, at det for en Del var
et rent udvortes Hensyn, der bragte ham til at gjøre Digtet
til et egentligt Epos. Men til Trods for dette Fejlgreb med
Hensyn til Digtets Plan i det hele og til Trods for, at Dig-
teren under sin Stræben efter at skildre Hrolf som sin Tids
viseste og dygtigste Mand paa mange Punkter er kommen
til at give sig en moderne nøgtern filantropisk Anskuelse i
XTold der staar i skarp Modsætning saa vel til hele den nor-
diske Oldtids Tænkesæt som til det friske poetiske Syn paa
Livet, der gjennemstrømmer hans Ungdomsværker, er der
dog, som Kritiken da ogsaa villig anerkjendte, til Gjengjæld
saa mangfoldige virkningsfulde Udslag af den poetiske Umid-
delbarhed, i hvilken han væsentlig har sin Styrke, at dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
